Tvangslukket men tvunget til at arbejde?

Jeg kan se at der i øjeblikket bliver delt en masse opslag ang. at det er blevet lovligt at få besøg af sin frisør derhjemme – men at frisøren ikke må have salon hjemme hos sig selv.
Jeg frygtede lidt at den dag ville komme, hvor dette emne blev taget op til diskussion og hvad man bør og ikke bør gøre. Jeg føler at jeg bliver nødt til at være med i en debat, der slet ikke burde være opstået.
Jeg elsker mit job som frisør og stylist, det tror jeg alle der kender mig ved. Men jeg passer virkelig også på mig selv og på mine kunder når det kommer til Covid-19-situationen og gør dét der bliver anbefalet og bliver understreget aller mest i denne tid – JEG BLIVER HJEMME og HOLDER AFSTAND!
Så forstår jeg ikke hvorfor vi skal til at gradbøje hvad der er klogt og knap så klogt, når de fleste ved hvad der er bedst for alle. Så kan det godt være forfængeligheden puster os i nakken. Men for mit vedkommende er der kun én rigtig ting at gøre hvis man vil støtte samfundet og de mennesker omkring én, som man ønsker stadig har deres virksomhed når dette er overstået. Respektere anbefalingerne!
Jeg læste om en frisør der følte sig tvunget til at tage ud og ordne folks hår, fordi det var kommet dem for øren at det var lovligt, så længe hun ikke gjorde det hjemme hos sig selv….og i frygt for at kunderne ikke var i hendes butik når hun åbnede igen, så gjorde hun det. Jeg siger det lige igen – fordi hun følte sig tvunget af sine kunder!
Den situation er der simpelthen ikke nogen der skal tvinges ud i. Og præcis sådan nogle gradbøjninger kan resultere i at der går ENDNU længere tid inden der bliver åbnet ordenligt op for Danmark igen.
Jeg skal ikke tvinge folk til at vælge hvad der er rigtig og forkert, selvom jeg personligt synes det ligger lige til højrebenet. Men pas nu på hinanden og lad vær med at tvinge de i forvejen hård ramte selvstændige erhvervsdrivende til at gøre noget, de i princippet ikke har lyst til og som i den sidste ende kan gøre, at de både sætter deres eget helbred OG JERES på spil – og ikke mindst deres forretning, fordi de mister muligheden for at søge hjælp.
Jeg synes ærligt at det er tarveligt at sætte folk i den type moralsk dilemma… For jeg kan godt forstå hende frisøren, der nærmest ikke tør andet end at tilfredsstille hendes kunders behov. Og jeg kan også godt forstå at kunderne synes det er træls med udvoksninger og hår der stikker ud over ørene. Men men men… Skal vi ikke lige prøve at vurdere behov og ansvarlighed og trække vejret dybt et øjeblik?
Pas på hinanden ❤
Når det her er overstået så skal jeg til frisør som det første! Jeg orker ikke de grå hår mere og trænger så meget til at få håret fikset. Men altså, det er i lige vel ingen der ser mig nu så det kan godt vente.