“Det er sgu ikke godt nok!”….

“Ej Trine…. det er sgu ikke godt nok!”… det er min hjerne der snakker og giver mig et lille gok i nøden… Det gør den tit – måske lidt for tit, for den er aldrig sådan 100 procent tilfreds med udfaldet af den idé, den ellers var TOP begejstret for inden den blev skabt og gjort til virkelighed. For dengang idéen kun var inde i hovedet var den fantastisk! Der var faktisk slet ingen begrænsninger for hvor fantastisk den egentlig var…

Og nu hvor idéen er udført, så kunne den godt have været bedre… måske bare lidt bedre ihvertfald! Den lever ihvertfald ikke helt op til forventningerne…

Jeg tænker nogle gange på, om de gok jeg giver mig selv er gode eller dårlige for min udvikling, og om de begrænser mig eller motiverer mig til at blive bedre. Egentlig tror jeg at de fleste hjerner, især de kreative af slagsen, er indbygget med en “gok i nøden” effekt.

Nogle tror måske at det handler om usikkerhed, “jeg er ikke god nok” – og stræben efter det helt perfekte. Men jeg har valgt at bruge mine små gok i nøden til at udvikle min kreativitet og ja, sætte krav til mig selv. For det kan ALTID blive bedre og der vil altid være nogen der er bedre end dig, men er det forkert at stræbe efter at dygtig-gøre sig? Nææ… det synes jeg da ikke! Ikke at hele livet skal være én lang konkurrence mod sig selv, men er det virkelig så forkert gerne at ville være bedre? Jeg kan sgu godt blive lidt træt af “du er god nok som du er” debatten – for ja, gu fanden er jeg det! Men jeg vil sgu da også gerne udvikle mig som menneske og blive bedre til nogle af de ting som virkelig betyder noget for mig og som gør mig glad!

Om det så er at indrette en bolig, bage kage, strikke eller hvad hulan da det kan være, så er det vel sundt nok at tænke sådan? Jeg synes ikke at det handler om at vi spejler os for meget i andre og sammenligner, men det handler om at vi skal kigge os selv i spejlet og sige “dét her vil jeg gerne være bedre til, og det er helt ok” og så blive motiveret af vores egen drivkraft og lyst, og netop få realiseret os selv.

Når man fx. har en Instagram profil og viser billeder frem, om det så er af éns bolig eller af én selv eller noget helt andet, så tror jeg faktisk, at det er de færreste der ligger et billede op med tanken “Se hvor perfekt dét/jeg er, og det synes jeg at ALLE skal se…!” Det kan godt være at modtageren eller den der ser billedet tænker “nu blærer han/hun sig igen med at smide billeder op af hvad han/hun tror er det perfekte hjem/det perfekte udseende etc.” Men det er altså i min optik helt vildt misforstået!

Hvis man er så selvsikker, så tror jeg ikke at behovet for at smide billeder op overhovedet er der, for så ville man være fuldstændig ligeglad med andres mening, da man vil være så forblændet af sin egen perfektionisme, at andres mening er overflødig…

Jeg er ret sikker på, at alle de billeder der bliver smidt op på sociale medier er med en gram af ydmyghed. Og at det ofte et modtageren der egentlig er problemet, fordi de sidder på den anden side af skærmen og tolker på, hvor perfekte de tror at afsenderen synes de selv er.

Når jeg smider billeder op på mine medier er det ikke fordi, at jeg synes at vi har opnået det ultimative indenfor boligindretning og at jeg burde få en medalje for alle mine bedrifter!. Jeg er naturligvis glad og stolt over resultatet, men der er altså også en snært af  “det kan altid blive bedre” bag mine billeder. Og det har jeg valgt at bruge som motivation til at udvikle mig selv.

Mit budskab er bare: husk at det du ser på de sociale medier ikke nødvendigvis er “perfekt” for den der har smidt billedet op. Man deler nødvendigvis ikke kun for at blive dømt eller få likes heller, men afsenderen bruger det måske som en personlig udvikling. Personligt elsker jeg at dele ud af min kreativitet og synes det er mega fedt at få den ud til en masse mennesker – om de så kan lide det eller ej. Og jeg ville da lyve hvis jeg sagde at likes og følgere ikke betød noget – for de betyder vildt meget for at opnå mine drømme! Så hvert et like eller ny følger er naturligvis meget værdsat, fordi det har åbnet nogle døre for mig, som jeg har banket på længe og kæmpet for at få åbnet.

Jeg synes desværre at sociale medier ofte får hug for at være et “usundt” sted. Og det er drøn ærgerligt! For mig er det en platform, hvor jeg kan realisere en masse drømme og blive inspireret til at blive bedre! Og så elsker jeg at se andres kreativitet, for det er helt klart med til at udvikle mig selv.

At der så også kommer et par negative kommentarer og lignende med på rejsen, det må man desværre forvente og tage med – og de kan gøre hamrende naller, fordi de netop forstærker de berømte gok i nøden man har givet sig selv… men igen er det ofte modtageren og ikke afsenderen der er problemet…

 

Kom gerne med kommentarer til ovenstående ❤