Den lille blå stue – Salmon Street
18 SKØNNE PLAKATFUND

Den lille blå stue

Vi er kommet til den lille blå stue! Da vi skulle renovere vores hjem, skulle vi tage nogle beslutninger om hvilke kvadratmeter der skulle bruges til hvad. For at bruge pladsen optimalt, valgte vi at lave en lille stue, så køkken-alrum kunne få mest mulig plads. Jeg elsker vores lille stue, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke glæder mig til en større stue (hvor man kan rykke rundt i ny og næ, for det er der simpelthen ikke plads til i stuen på Laksegade) Men den fungerer rigtig fint som tv-stue! og der kan sagtens sove en gæst på sofaen…

Vi har valgt en dyb mørkeblå farve på væggene og endevæggen har fået med KABE i farven “Deep Blue” (https://www.kabecopenhagen.dk/) Loftet er malet sort, for at give en fornemmelse af hule, og det giver også en mere industriel følelse med de fritlagte rør og med vores specialbyggede lampestang i metal.

Sofaen er en modul-sofa som er bygget og sammensat, så den lige præcis passede ind i det lille og aflange rum – så det er umuligt at stille den på andre måder. Men heldigvis fungerer den også perfekt hvor den står nu. Sofaen er fra https://www.bolia.com/ og hedder “Angle”.

Radiatoren er bestilt hjem fra England – en dyr sag, men den er simpelthen så fin. Vi valgte at sætte den på modsatte side af vinduerne, for at give plads til en sofa, og så er den bare så dekorativ og fin!

Tæppe, hylder og barvogn mm. er alle loppefund. Glaslamperne er hjemmelavet og sammensat af gamle lamper.

Spørg endelig hvis du skulle have spørgsmål til specifikke ting – det er lidt svært at gå i detaljer med det hele, når jeg laver opslagene på denne måde. (Jeg lover at ved næste renovering går jeg mere i detaljer under hele forløbet på ALT!)

Her kommer billederne:

 

 

4 kommentarer

  • Vivian

    Kæreste i to
    Jeg så jer for første gang i tv og faldt pladask for jeres stil.
    Vi byggede hus for to år siden og nøj det er svært at gøre nyt til “gammelt” med sjæl og varme.
    Vores hus er et ret “stramt” sort træhus og vi ville ikke gøre det til et sommerhus, men vi kan selv godt li den industrielle stil blandet med gammelt og nyt. Men hvad farver angår er jeg totalt i vildrede 🙈
    Vi har sort køkken med stålbordplade og ved ikke rigtig hvilken farve man kunne kaste sig ud i men endnu sværere synes jeg det er med vores sofa 😄😄
    Den er fra Bolia og er en Sephira i farven London blue og jeg er helt på bar bund mht farvevalg🙈🙈 nu så jeg så jeres flotte stue og tænkte wow

    Vi søger også den hule agtige stil og maskuline ting så det ikke blir tøset 🤗
    Hvad kan vi gøre?? 🙏🏻🙏🏻 Ville vi bare kunne vende farverne modsat af jer (blå sofa grøn væg) eller skal vi noget helt andet??

    Kh Vivian

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Kære Vivian!

      Det lyder som et spændende projekt! Jeg mener sagtens du kan vende farverne om! Bruger du evt. Pinterest? Der er masser inspiration at hente hvis du fx søger på “dark green walls” – det er et godt medie til inspiration! Og bare spring ud i det! Man kan jo altid male en anden farve!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Hvor er dine sofapuder fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      De er købt lidt forskellige steder – Der er både fra HogM, Magasin og Bahne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 SKØNNE PLAKATFUND