Stue på førstesalen… – Salmon Street
Et kig på førstesalen - Bad, toilet og skunkrum.

Stue på førstesalen…

De næste 2 rum på førstesalen er ét af de i alt tre værelser og et repos/gangareal. Vi har en tanke om at lave en hyggelig lounge-stue her med højt til loftet i form af fritlagte bjælker og loft til kip, og direkte udgang til en lille tagterrasse, som vi vil lave ovenpå karnappen (Karnappen er ikke tegnet ind på plantegning nr. 1, men jeg har lavet en rød linje over hvor den ca. er på plantegning nr. 2, hvor jeg også har markeret hvor stuen cirka skal være). Vi har planer om flytte nogle vægge og så vi inddrager “repos/gang” arealet og nogle kvadratmeter af et af de andre værelser til “louge-stuen”. Vi drømmer også om at have en lille brændeovn oppe på førstesalen.

Både Anders og jeg elsker hyggen ved fritlagte bjælker og loft til kip, og derfor synes vi at det ville være hyggeligt at have en stue ovenpå, så man ikke kun skal nyde loftshøjden og charmen ved bjælkerne når man skal sove, det føler vi lidt vil være spild af smukke detaljer.

Hvis vores huskøb ikke var blevet til noget, drømte vi om at købe et gammelt tørreloft og lave det om til en lejlighed. Så derfor er det den stemning vi vil prøve at lave oppe på førstesalen.

På første plantegning har jeg markeret hvor billederne længere nede i indlægget er fra.



På plantegning 2 her ovenover har jeg markeret hvordan vi ca. tænker at stuen skal være.

 

Her er lidt billeder af hvordan de to rum ser ud på førstesalen lige pt.















Her på billedet nedenunder håber vi at vi kan sætte en terrasse dør i, hvor der er vinduer pt. Og så efterfølgende lave en tagterrasse på karnappen. Det ville være super hyggeligt at have et lille hyggeligt udeareal på førstesalen.

 

6 kommentarer

  • Ih hvor bliver det altså bare spændende at følge med i jeres projekt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hvad er døren ved siden ad trappen til? Ligner den er til udenfor? Men det er da på 1.sal.. og der er vel ingem terrasse der? Jeg er forvirret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Hej Mie! Godt spottet! Det er en terrasse dør ud til en tidligere lille altan tror jeg. Jeg tror planen er at vi laver en lille balkon igen 🙂 Sådanne én der bare lige hygger lidt med lidt blomster osv, nu hvor døren alligevel er der 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annette

      Hvad med at bygge et trappetårn uden på bygningen fra kælder til 1.sal mod nord. Så kan I sløjfe den indvendige trappe og bruge pladsen på noget andet. Synes I er så seje. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Det er ikke en dum idé, men trapperne er egentlig meget godt placeret mht. vores planer. De trænger bare til lidt fornyelse og renovering 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et kig på førstesalen - Bad, toilet og skunkrum.