Vi har fået ny hjælper i huset!

En drøm af et kontor…

Jeg drømmer pt. Om at lave et lækkert kontor i vores gamle “nye” hus! Og når man har sagt kontor, må man også sige skrivebord! (…og en lækker arbejdslampe, og en flot stol…etc) 😊

Jeg er ret sikker på, at hvis man har et godt arbejdsrum og nogle dejlige og inspirerende omgivelser til at skrive/blogge og lignende i , så kommer der også nogle rigtig gode resultater ud af ens arbejde. – Og så kan det jo være godt med et kontor/arbejdsværelse man kan lukke døren til, hvis man skulle have en tendens til at rodde lidt!

Lige pt. Er vores “kontor” vores spisebord, og selvom spisebordet har husets bedste placering i den gamle karnap, så ser det bare altid roddet ud fordi det flyder med computere, papirer og andet skrammel, og når jeg skal skrive om boligindretning og lignende, føles det bare bedst at sidde i nogle omgivelser der giver mig plads til ro og kreativitet! (og ikke leder mine tanker hen på oprydning…) Og hvis jeg altid skal rydde spisebordet op, inden der er plads til at spise, så bliver jeg altså også hurtigt irriteret…

Så jeg tænker at vi skal bruge et af værelserne på førstesalen til kontor! Anders bruger også en del tid ved computeren når han skriver til hans (andet) job som komiker, så han har også brug for et sted hvor han kan trække sig tilbage og være i fred.

De steder jeg har boet har der aldrig været et ekstra rum til at kunne lave et kontor, og det er måske en lidt underlig drøm jeg altid har haft – at have et MEGA fedt kontor! – Med et stort moodboard på væggen til huskesedler og inspirerende billeder. Men sådan har jeg det altså! Jeg bilder mig selv ind at jeg vil være meget mere produktiv og have mere system i mine ting, hvis jeg har et lækkert kontor! Så dét må tiden jo vise!

Jeg har kigget lidt på flotte skriveborde osv – og samlet lidt inspiration. Og jeg skal nok holde jer opdateret mht. hvad jeg ender ud med!

Det ultimative drømmeskrivebord er det nye AJ52 Society Table fra Arne Jacobsen… men det tror jeg næppe at jeg får sparet sammen til – dybt suk! Men smukt er det og man har jo lov til at drømme! Bordet koster fra 42.995 og opefter…. og kan købes her:

https://rosborgshop.dk/produkter/160-carl-hansen-soen/6192-society-table-arne-jacobsen/

Her er 3 andre rigtig smukke bud på nogle lækre skriveborde! Til en lidt mere overkommelig pris….

Dette skrivebord fra Ellos er bare så fint! Og til en pris på kun 1899,-!

https://www.ellos.dk/ellos-home/skrivebord-cube/1542023-01

Hvis man er til det mere enkle udtryk og gerne vil have et slankt bord der ikke fylder så meget i rummet er dette virkelig fint – bordet er fra Nomess Copenhagen, og er drøn smart med de små hylder, så kan lige kan smide rodet væk!

https://moodings.com/products/index-console-table-black?variant=45674189773

Og til sidst er der her endnu et fint og klassisk skrivebord i træ fra Ellos!

https://www.ellos.dk/ellos-home/skrivebord-thriller-120×60-minditrae/1529829-01

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har fået ny hjælper i huset!