Første blodprøve i 10 måneder der er “normal”!

Jeg er netop kommet hjem fra endnu en undersøgelse. Denne gang har jeg været forbi Rigshospitalet i Glostrup på reumatologisk afdeling. Og det var med en lidt speciel følelse i kroppen, at jeg tog afsted i morges…

Jeg har nemlig for første gang siden jeg blev syg for cirka 10 måneder siden, haft det sådan rimeligt ok – og det har varet i omkring en uge nu! Og det er altså vilde sager! Jeg har “kun” taget smertestillende maximalt en gang om dagen den sidste uges tid, og til trods for, at jeg stadig er enormt træt i kroppen, så har jeg ikke ondt som jeg plejer – jeg føler mig næsten smertefri. Og det er virkelig fantastisk! Jeg tør dog ikke at glæde mig alt for tidligt, da jeg stadig har nogle organ-markører og lidt andre ting og sager (mht. blodprøver) som der stadig lyser rødt, men mine infektionstal er “normale” for første gang i 10 måneder! Hurra! De har sejlet godt op og ned, uden at nogen har kunne forklare hvorfor – men kombinationen af at de er normale nu og st jeg føler bedring, det må helt sikkert være gode tegn! (håber jeg!).

Jeg har desværre tidligere i mit forløb prøvet, at have et par enkelte “gode dage” og så gik det ned ad bakke igen, så jeg venter lige lidt med at holde en fest… Men jeg sætter virkelig pris på, at det hele måske ser lidt lysere ud – men det har dælme også været hårdt her til sidst, inden der var bedring i sigte…

Jeg har ikke kunne holde tårerne tilbage længere, når jeg sad overfor nye læger og skulle forklare hvordan jeg havde det. Jeg var såå træt af at skulle fortælle om mit lange forløb og jeg var totalt slidt op over, at ingen kunne give mig et helt klart svar på, hvad det er for en infektion der har ramt mig. Jeg skulle rundt til den ene undersøgelse efter den anden, nye sygehuse, nye læger og have taget helt vanvittigt mange blodprøve hver eneste uge. Og det eneste jeg havde at forholde mig til, var at jeg er testet positiv for Borrelia, hepatitis A og Ebstein Barr – og at min blodprøver var helt hen i vejret og at jeg havde det virkelig fysisk skidt og har haft det i alt alt for lang tid. Og jeg følte bare ikke at det gik den rigtige vej overhovedet. Lige indtil nu….

Jeg skal stadig til en masse undersøgelser og prøver her i December, og har også også siden jeg skrev mit sidste indlæg omkring mit sygdomsforløb, været til en masse forskelligt i løbet af oktober og november. Så der bliver gået grundigt til værks nu. Og det sætter jeg selvfølgelig pris på, for selvom jeg har det bedre, er der stadig en masse u-besvarede og u-afklarede spørgsmål om mit noget komplicerede og specielle forløb. Og som sagt er alle mine blodprøve-værdier heller ikke helt gode endnu.

Jeg venter nu svar på nogle nye prøver som jeg fik taget idag, og så håber jeg også at de er på vej til at blive mere normale. Men lige nu vil jeg bare glæde mig over at jeg har det bedre! Og at jeg har vundet troen tilbage på, at det hele nok skal blive godt igen.