Hvad skete der egentlig d. 1. September 2019?

“Hej Trine…. Tjek PB”

Sådan lød én af de mange kommentarer på det billede jeg netop havde lagt op på Instagram, hvor jeg fortæller folk om, at jeg udgivet et blogindlæg på www.salmonstreet.dk, hvor jeg gennemgår hele mit 7 måneders lange sygdomsforløb og fortæller om, hvad status er pt.

Et blogindlæg jeg havde skrevet fordi mange havde spurgt ind til hvordan det gik – og som jeg også havde skrevet i håb om, at der måske sad en læser derude med en viden, som jeg ikke selv havde.

Jeg var på det tidspunkt lige blevet testet positiv for Borrelia i en blodprøve og havde haft en rigtig kedelig oplevelse med en usympatisk sygeplejerske der havde slået mig helt ud. Jeg skrev indlægget mens tårerne trillede ned af kinderne – i dyb frustration og drøn hamrende forvirret og ked af det….

læs evt. Indlægget her:

https://salmonstreet.dk/2019/09/01/er-synderen-fundet/

 

Men efter opfordringen på Instagram tjekker jeg min indbakke og dette brev dukker op:

Brevet starter med “Kære Trine….

 

Det skal lige tilføjes, at jeg ikke kender denne skønne sygeplejerske, der har taget kontakt til mig på Instagram. Men jeg svarer hende, at jeg ikke aner hvad jeg skal stille op, da jeg allerede har prøvet at ringe til 1813 og ringet til den afdeling hvor jeg har været i indlagt, og ingen rigtig kunne tage stilling til hvad der skulle ske og at ingen rigtig ville høre på mig. Og her sker der noget, der – for mig – er helt vildt… og fuldstændig fantastisk!

Hun skriver til mig, at hun har ringet til vagthavende læge på infektion medicinsk afdeling på Rigshospitalet og sat ham ind i min “sag” (og at hun har sagt til ham, at hun var en bekendt – selvom hun overhovedet ikke kender mig!), og at den vagthavende læge tog min “sag” meget alvorligt…

Og så sender hun mig et direkte telefonnummer jeg skal ringe på NU! Jeg snakker med den vagthavende læge og endelig bliver jeg hørt og endelig bliver jeg taget alvorligt… TAK!! ❤

Dagen efter sidder jeg til en samtale med en læge på infektions medicinsk afdeling på Righospitalet og man går straks igang med at tage en masse prøver og starte et forløb op…

Jeg er fuldstændig overvældet!!! Jeg er overvældet over at et menneske som ikke kender mig, har hørt mit råb om hjælp og at hun gør alt det, jeg ikke selv kunne gøre.

Hvordan kan man takke sådanne et menneske? Hvordan kan jeg fortælle hende, at dét hun har gjort, har været det vildeste, et fremmed menneske nogensinde har gjort for mig?

Tak er et fattigt ord. Men hvor er det vigtigt, at vi allesammen hjælper hinanden, der hvor vi kan hjælpe – Og at vi gør noget, som måske virker som en lille tjeneste – men som i virkeligheden kan forandre en andens liv fuldstændigt.

 

Jeg har skrevet dette indlæg med tilladelse fra den fantastiske sygeplejerske og håber at den gode historie vil blive delt, så vi husker at hjælpe hinanden hvor vi kan ❤

 

https://www.asos.com/dk/