Det skulle ellers ikke handle mere om sygdom…

Men! Da der er rigtig mange af jer der spørger ind til hvordan det egentlig er gået – og går nu- , siden alt det der skete med mig i starten i året – så tænkte jeg, at jeg lige vil lave en lille status til dem der er interesserede! Og så skal jeg nok slå bloggen tilbage i bolig og renovering-mode ASAP til dem der IKKE er interesserede! 😅

(Til dem der er uinformeret, så fik jeg en infektion inde i hovedet i foråret, der gjorde at alle mine slimhinder i venstre side inde under kraniet hævede op og lavede et enormt pres på hjernen osv., som var virkelig smertefuldt! Jeg føler ikke at jeg har fået en endelig diagnose, andet end at det var en kompliceret infektion/betændelse/virus et meget uheldigt sted. Man kan nok mest sammenligne det med en blanding af pandehulebetændelse og hjernehindebetændelse, men uden at være nogen af delene. Men noget midt imellem, som jeg så har fået en masse antibiotika imod – så lad os bare kalde det kompliceret! Og en led omgang – det var det! Og er det egentlig desværre stadigvæk….

Og jeg fik forresten også en del beskeder om hvorfor vi ikke var at se i finalen i “Mesterskaberne” på DR1? Og det er simpelhen fordi, at jeg lå indlagt da det blev optaget. Vi var egentlig blevet lovet lidt, at det hurtigt ville blive nævnt, altså hvorfor vi ikke deltog, så det ikke satte teorier igang hos folk der ikke kendte til situationen. Men det glemte DR vist lige(?)…. Men så kan jeg jo fortælle jer, at det var altså ikke fordi vi var dårlige “tabere” eller noget i den dur… 😂 Men jeg var ret skidt kørende på det tidspunkt! Og I program 5 af “Mesterskaberne”var sygdommen så småt begyndt at kommende snigende med massive hovedpiner… ikke at det er en undskyldning for at vi røg ud 😂

Men hvordan går det så idag? Er jeg blevet frisk igen?

Svaret er desværre nej. Mit hoved har det nogenlunde, og jeg kæmper “kun” med den daglige spændingshovedpine jeg har haft de sidste 20 år. Men den kan jeg godt leve med! Jeg kender jo næsten ikke til andet…. Det er straks værre med resten af kroppen.

For det første har jeg jo tabt temmelig mange kilo – over 15 kg. da jeg har fået synkebesvær når jeg spiser. Jeg aner ikke hvorfor det er kommet i forbindelse med sygdommen! Men det er en slags bi-ting jeg har fået oveni hatten. Meget mærkeligt! Så min appetit er ikke hvad den har været….

Og så er der min ryg… Efter jeg har fået 3 Lumbalpunkturer og én af dem gik noget skævt, har jeg haft såå mange smerter i ryggen. Først kunne jeg næsten ikke gå efter jeg blev udskrevet fra Rigshospitalet, da man havde ramt en nerve der gik ned i højre side og fortsatte ned i benet (da man trak spinalvæske ud til prøver osv).  Jeg har så efterfølgende døjet med noget der minder om facetledssyndrom, hvor ryggen låser sig helt fast – og så kan man intet stille op! (Det føles ærligt som at få en kniv i ryggen – og man bliver såå forskrækket, da det kan komme pludseligt – som lyn fra en klar himmel!) virkelig ubehageligt – som har kostet virkelig mange tårer! Det er heldigvis blevet en anelse bedre. Men nu har smerterne sat sig i lænden istedet. Jeg har fået MR-scannet ryggen, og umiddelbart er der ikke andet at sige, end at jeg måske har fået ødelagt nogle muskelfibre i ryggen og de skal bygges op igen. Men det forklarer ikke helt mine blodprøver – hvor mine infektions-tal bliver ved med at sejle rundt…

Jeg kender ikke min krop pt. – den føles simpelthen gammel og slidt. Jeg kan ikke være lige så aktiv som jeg var inden infektionen i hovedet, uden at jeg bliver straffet om aftenen med feber, rystelser og smerter. Som en slags virkelig vilde fysiske tømmermænd… Som kommer, når jeg “bare” har været almindelig aktiv? Mystisk!? Og jeg tar ofte smertestillende for at komme igennem dagen eller for at kunne sove om aftenen.

I starten fik jeg ad vide, at det var normalt efter lang tids sygdom… At man selvfølgelig lige skal igang igen, når man har været sengeliggende i en længere periode – men jeg begynder altså at blive lidt utålmodig!! Jeg vil rigtig gerne tilbage til mit “normale jeg” sådan rent fysisk! Hovedet burde altså ikke fejle noget! Jeg har det samme humør og den samme personlighed som inden jeg blev syg osv. (Så kan vi diskutere om det er godt eller skidt!) Så psykisk er der ikke noget.., andet end at det selvfølgelig kan være opslidende ikke at føle sig på toppen rent fysisk. Men jeg prøver at holde humøret højt! Så jeg er bestemt stadig den Trine jeg altid har været!

Men hold da magle jeg er træt af, at min krop føles som om, at den er blevet 60 år ældre på 5 måneder! Jeg er igang med behandlinger, konsultationer, blodprøver osv. For at komme til bunds i, hvorfor jeg fysisk er reageret som jeg er, ovenpå den komplicerede infektion jeg havde i hovedet. Og jeg prøver så vidt muligt at leve et “normalt” liv… men hold da k@&?! jeg har ondt i kadaveret! Virkelig ondt! Og alt for tit! Så jeg håber det snart bliver bedre… (Og selvfølgelig gør det dét!….)

Så hvis I ser mig komme gående på gaden… og jeg ligner én, der går som om jeg har lavet stort i bukserne, så er det fordi kroppen stadig driller og er meget ustabil. Og hvis jeg ser helt “normal” ud uden mærkelig gangart, så er det enten fordi jeg har en af de få “gode” dage eller har taget nogle virkelig gode smertestillende piller! Der er begge slags dage i øjeblikket, desværre flest af de dårlige – og sådan er det bare pt.

Tak fordi I læste med ❤