Har vi valgt forkert?

Samarbejde med BECKERS
Anders og jeg har været virkelig meget i tvivl de sidste par dage… har vi lavet en fejl og valgt forkert??? Vores badeværelse i 2 plan er jo vores lille “yndlings” special-projekt og vi glæder os til det står helt færdigt og vi bare kan nyde vores ret unikke 2 etagers wellness badeværelse. Men den farve vi har valgt har fra starten sået tvivl hos os – har vi egentlig valgt forkert? Når man laver noget så specielt er det dælme vigtigt at alt spiller og føltes “spot on…” – og det gør det pt. Ikke 100%…
Vi er vilde med farven, den er SÅ smuk! – men måske går den ikke helt så godt med de andre materialer som vi havde håbet. Det er som om at de rå mursten og den støvede orange skriger lidt for meget til hinanden istedet for at synge sammen. Så beslutningen er taget – vi maler om! Farverne i badeværelset klæder bare ikke hinanden helt så meget som vi havde håbet. Og det ok! For jeg er glad for at vi fik det testet og fandt ud af at det bare ikke var det rigtige. For så går man ikke og tænker “hvad nu hvis…..” – og “havde det været fedt med noget mere farve?….” . Vores mavefornemmelse siger det er en ommer…
Så gang i rulle og pensel igen! Og denne gang har vi valgt farven : Stenblock 582 fra Beckers selvfølgelig! Og nu kom der lidt mere ro i sindet! Der er ikke så meget tjubang, men vi har fået den rigtige stemning frem og murstene og marmorfliserne går nu tone i tone med de malede vægge og lofter. Farven Stenblock 582 er lidt lysere end Skogsstig som vi har oppe på der lille badeværelse på førstesalen. Men har samme effekt sammen med de andre materialer og overflader, og vi synes det får et bedre udtryk, som muligvis også er mere tidsløst. Nu føler vi ihvertfald at det er de rigtige detaljer der bliver fremhævet på badeværelset – for de forsvandt desværre lidt med den orange. De rå vægge og marmoren har igen fået førstepladsen og vaskemøblet føltes også mere integreret.
Og hvis vi ønsker tjubang, kan vi jo altid lege lidt med at putte nogle farvestrålende ting ud på badeværelset – for det synes jeg sagtens den nye farve kan bære! Det er det gode ved at arbejde med de lidt mere støvede og neutrale farver.
Her kommer billederne af vores badeværelse med den nye farve (vi mangler at male underetagen – der kommer billeder så snart det er færdigt dernede 😊):
Hvad synes I om den nye farve? 😊
Hvis I lige vil have frisket hukommelsen op, så er der billeder af den “gamle” farve her! (Som også var flot – men gjorde noget helt andet i rummet)
https://salmonstreet.dk/2019/07/23/wow-saa-kom-der-farve-paa-badevaerelset-i-2-plan/
Virkelig flot farve I har valgt! Jeg er ikke god til orange, så den tidligere gjorde lidt ondt på mine øjne, men jeg var nu spændt på at se det hele færdigt. Det er jeg selvfølgelig stadig, blot ikke så skeptisk mere 🙂
Hvad har I egentlig besluttet ift “indbygningsskabet”. Ville I lade det stå råt eller skal det også males?