Man kan godt gå i sort tøj og have en farverig personlighed…

Hold da magle! Hvis du havde spurgt mig for 3 år siden om jeg ville være blogger, så havde svaret nok været NEJ! eller øh nej…. det tror jeg ikke jeg vil, for jeg aner faktisk ikke helt hvad det går ud på.

På det tidspunkt havde jeg bare min personlige instagram profil med 500 selfies med nye hårfarver fra min bedste vinkel og en masse billeder af mine sneakers og tatoveringer. Og det var egentlig fint for mig. Profilen var ikke særlig personlig, men viste bare hvordan overfladen og min stil så ud, men ikke så meget hvad der foregik indeni. Og det var som sagt fint, for jeg ved hvem jeg er, hvad jeg kan og hvordan jeg ser ud.

Hvis jeg f.eks. var skuespiller ville jeg nok kun kunne få et meget begrænset antal forskellige roller, fordi jeg ud fra det ydre/og min type, muligvis ryger i “speciel type” menuen, og vil derfor have svært ved at passe ind i “business woman”, “naboens søde datter” eller “ejendomsmægler/bankassistent” rollerne (man kan selvfølgelig meget med special FX idag – men tror at I forstår hvad jeg mener 😊)  Jeg ville derimod nok kunne score roller som “Hård type”, “Amager pige”, eller det der er værre, basseret på mit udseende altså. Og som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, er det helt fair at folk skal se én an og lige vurderer om førstehåndsindtrykket hænger sammen med det indre – netop fordi min type godt kan være svær at få til at passe med de “søde” eller bare “almindelige” roller. Og sådan er det bare! Der er masser af type-skuespillere derude! Så det behøver jo ikke altid at være dårligt.. Men man vælger jo nok heller ikke Ole Thestrup (rip) som første-elskeren i et stort romantisk kærlighedsdrama, medmindre man gerne ville give filmen et voldsomt tvist.

Mit bedste tip er muligvis bare at kigge sig i spejlet, og hvis du føler at du er tro mod dig selv når du ser dit eget spejlbillede, så er alt nok godt! Mén én ting er altså hvordan du ser ud – noget helt andet er hvem du er indeni og hvordan du opfører dig! Og for nogle mennesker hænger det ikke altid sammen. Det kan ikke forklares – eller defineres. Men et eksempel kan være at du sagtens kan gå i sort tøj, og have en farverig personlighed – eller omvendt.

Nå, men for at gå lidt tilbage, så skal det lige tilføjes at min personlige instagram profil det sidste halvandet års tid har krævet godkendt adgang, for at de nysgerrige kunne komme ind og lure på hvad jeg var for en finurlig fisk, og det kommer sig af en episode jeg var ude for for ca. halvandet år siden.

Da vores Salmonstreet instagram-profil pludselig var voksende efter vi vandt prisen som “Årets Boligstylister for Boligmagasinet” i efteråret 2017 og der var folk der kontaktede os for at lave samarbejde og omvendt, så blev jeg mere bevidst om, at jeg måske ikke lignede så mange andre i min nye “branche” som bolig-blogger. Jeg kontaktede nemlig et firma som jeg gerne ville bruge i forbindelse med en juleboligreportage, og så kom “sandheden” altså på bordet.

Hende jeg var i kontakt med havde prøvet at søge på mit navn på instagram og kunne ikke forstå hvad hulan jeg ville med dem. Og det var altså EFTER at jeg havde skrevet en lang mail, hvor jeg spurgte om de var interesseret i at indgå et samarbejde, skrevet at det var i forbindelse med vores profil @salmonstreet og at samarbejdet var baseret på en julereportage til et boligmagasin. Men fordi hun havde søgt på mit navn (som hun kunne se, da man jo afslutter enhver mail med den slags) og fundet min personlige profil på instagram, så blev hun pludselig i tvivl om min henvendelse. Den skulle jeg sådan lige vende og dreje lidt, for jeg havde på ingen måder givet udtryk for, at min henvendelse til firmaet havde noget med min person at gøre, men blot at vi skulle bruge julepynt til styling af en reportage – så jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor hun skulle afgøre et samarbejde ud fra mit look. Men hun kunne åbenbart ikke se sammenhængen mellem mig og så vores  profil @salmonstreet. Og fair nok altså! De to profiler er vidt forskellige! Tatoveringer, lilla hår og kondisko har ikke så meget med en herskabslejlighed i mormorstil og høje paneler i et af Københavns finere kvarterer at gøre. Den samme mening havde mange af vores naboer for resten også inde i vores “gamle hood” på Laksegade, men det er en helt anden historie… men lad os da lige tage et par eksempler nu vi er i gang…

I flere måneder var vores naboer af den overbevisning at vi blot var tilknyttet vores lejlighed som håndværkere…. Og når Anders hilste på vores nye naboer, så hilste de nærmest ikke igen (da de igen nok bare mente at han var en “dum” håndværker der tullede rundt inde på matriklen)  Og da en nabo mente at vi larmede lidt rigeligt med renoveringen da hun havde gæster, kom hun ned og klagede til Anders og bad om at snakke med ejeren af lejligheden…. Den lader vi bare stå lidt….

Men vi passer åbenbart ikke ned i den kasse hvor man kan bo pænt, style sin bolig og have stil indenfor renovering og håndværk. For vi har masser af andre historier hvor er der igen og igen er blevet kigget skævt på os. Det kan være ren “Pretty Woman”- style at shoppe ind til boligen i Kongens København når man har tatoveringer i stedet for guldsmykker.

Vi har naturligvis også masser af historier hvor fordommene ikke har sejret! Og gudskelov for dét! Men alligevel…

Det er også derfor at det nogle gange er lidt underligt for mig, når jeg møder nye mennesker der spørger hvad jeg laver – og jeg så svarer “Jeg er blogger”… “Altså bolig-blogger….” for jeg kan se, at nogle af dem bliver forvirrede, når jeg så viser dem vores arbejde og vores profil. Især dem der kender vores profil og ikke har bidt mærke i de enkelte billeder der er af os, og især mig på profilen… Der er dog flere billeder af os nu, men for bare et år siden kunne jeg virkelig godt mærke forvirringen 😂 Hvis jeg præsenterede os som “Det er os der har profilen @salmonstreet….” kunne jeg nogle gange se, at det knirkede godt oppe på førstesalen og så kom der et “guuud…. er det…. jer??!” med en meget skeptisk undertone…

“Kuffert-reglen”

Jeg lever lidt efter noget jeg kalder “kuffertreglen” som måske er en lidt meget forenklet tankegang, hvor jeg  groft sagt deler størstedelen af mennesker op i to slags kufferter – og jeg ved godt der er en masse mellem kategorier, men dem handler det ikke om nu.

Der er dem der køber en klassisk rejsekuffert. Ofte sort, præcis den rigtige størrelse til de ting man skal have med og med praktiske hjul, og transport stativ og hvad det nu hedder – og jeg skal komme efter dig skal jeg. Denne kuffert ligner 95% af alle de andre kufferter der bliver spyttet ud på transportbåndet, med undtagelse af at man måske har tilført kufferten en lille geni-streg ved at putte et farvet bånd på hanken, så man lige præcis kan genkende sin egen kuffert fra resten. Det er det sikre valg, og det er med garanti en drøn god kuffert – men…. så er der de andre 5 procent…

Og det er så min type. Egentlig ejer jeg ikke en rejsekuffert da jeg sjældent rejser og ofte bare har lånt én kuffert når det var nødvendigt . Så de sidste 5 procent kan godt være lidt tricky.

Men hvis jeg skulle ud og købe én, så skulle man ikke være i tvivl om at jeg ville kunne kende min kuffert fra lang afstand! Den ville med garanti have en farve man lagde mærke til – og muligvis flere, og det ville være spild at sløjfebånd at smide et kendetegn på den, for den ville fint skille sig ud uden!. Det ville måske heller ikke være verdens mest praktiske kuffert, og sikkert heller ikke stor nok til alt mit skrammel – men den ville helt sikkert være “one of A kind” på transportbåndet. Og jeg ville ha købt den, fordi det var den kuffert der sprang mig i øjnene da jeg skulle ud og købe den – netop fordi den ikke lignede alle andre.

Og der er INTET dårligt i at være dem med de sorte kufferter (det er ofte dem der lever længst…) jeg vil bare altid være hende med den “kuffert” der skiller så lidt ud fra resten, for det er dét der er mest naturligt for mig, og det er hverken en provokation eller et opmærksomheds-søgende behov. Det er bare sådan jeg er og altid har været. Det er min DNA.

Nu hvor vi er aktuelle i det nye tv-koncept Mesterskaberne på DR1, håber jeg at folk kommer lidt ind under huden på mig/os og finder ud af hvem vi er under facaden. Og det er egentlig også derfor vi har valgt at deltage, ud over at vi elsker at være kreative og bruge genbrug selvfølgelig! Jeg smiler og griner enormt meget, og det gør heldigvis at den “hårde type med tatoveringerne” forhåbentligt hurtigt går i glemmebogen, og bare bliver en måde jeg ser ud på og ikke en måde jeg er på….

Tak for at I læste med ❤