Første uenighed mht. vores hus har ramt os!
Nu skal det ikke lyde som totalt click-bait, men vi er for første gang lidt uenige om hvad der skal ske med huset på et helt bestemt område. Det vi er uenige om er facaden – eller rettere sagt farven på facaden! Vi har hele tiden vidst at huset skal have den helt store tur udvendigt også, og at vi gerne vil give huset en anden farve end hvid når facaden alligevel skal ordnes – men hvilken? Vinduerne er vi dog enige om – og her ønsker vi en mørk ramme og mørke sprosser, for et mere råt look. Så langt så godt!
Jeg vil ikke sige hvilken farve vi hver især stemmer for, men jeg vil hellere smide lidt forskellige farver op som Daniel fra Møller Arkitektur har været så genial at lave til os, og så må I meget gerne komme med jeres mening! – Og hvor smart er det her lige?….
Møller Arkitektur har fået en masse billeder af vores hus og har nu lavet disse fantastiske tegninger som virkelig visualiserer det hele meget bedre for os! Og man kan også få dem til at lave et eller flere rum for én mht. den indendørs indretning, hvis man har problemer med indretningen og udformningen! Eller hvis man f.eks. vil have hjælp til en udbygning – her er masser af vejledning at få! Det er bare at kontakte dem og høre ad.
Indretningen af vores hus er heldigvis ikke et problem vi står med, men der er rigtig mange der føler sig udfordret når det kommer til at “designe” og indrette et hus indvendigt, og her er det drøn smart at få hjælp af professionelle! Jeg er dybt imponeret! Og synes at det er alle pengene værd hvis man vælger at få et arkitektfirma som Møller Arkitektur til at hjælpe én med at visualisere sine udfordringer og muligheder.
Du kan se meget mere til arkitektfirmaet der har lavet vores tegninger i linket nedenunder – men rul lige ned på dette indlæg og se tegningerne de har lavet først!
Først kommer der lidt billeder af hvordan huset ser ud nu (Eller i sommers altså :-D) Og så kommer arkitektens tegninger efterfølgende!
Og her kommer så et udpluk af de facade-forslag som Daniel har leget lidt med – han har fået fri leg mht. have osv. så længe den var enkel, da det ikke var den der skulle i fokus i denne omgang. Vi har en masse planer med haven, men ikke noget vi har brugt krudt på endnu. Så her er det kun huset og facaden der skal være i fokus.
Vi har sagt Daniel at vi gerne ville have:
1: Tagterrasse på karnappen
2: Garage og lidt bredere indkørsel
3: Nye vinduer i stil med de originale (fra gammel original tegning)
4: Evt. en muret halvmur langs haven
5: Ny farve på facaden
Her kommer den første ud af 3 muligheder (Vi har flere farver i tankerne, men for at det skal være overskueligt napper vi lige disse 3 eksempler, da det virkelig viser hvor meget et hus kan ændre sig kun pga. farven. Og se lige den lille tagterrasse! Det er præcis sådan noget vi havde i tankerne!)
Sort/brun facade.
Mulighed nummer 2: Lys grå/blå facade.
Mulighed 3 : Grå/brun facade.
Hvad er jeres favorit? Og er der en farve som I synes vil være flot? Vi vil stadig gøre så man kan se at huset er et gammelt hus med gamle klassiske detaljer osv. mht. lampevalg og den slags. Men som skrevet før, er det KUN farven man skal kigge på 🙂
Synes der kunne være noget sjovt og overraskende ved, at huset havde nr. 2 farve – altså den klassiske til sådan et hus – og så al jeres utraditionelle, moderne og smukke indretning indeni