Badeværelse i 2 plan – plantegning mm. – Salmon Street
Jeg er igang med at designe 2 brusedøre...

Badeværelse i 2 plan – plantegning mm.

Jeg vil i dette indlæg forsøge at forklare så godt som jeg nu engang kan, hvordan vores planer med badeværelset i 2 plan ser ud. Det er jo et kæmpe projekt, så det kan være lidt uoverskueligt at få alle detaljerne med!

Vi er jo endelig blevet færdige med flisearbejdet (eller vores dygtige murere er) og nu skal fliserne behandles og så skal de have fuge. Det er kæmpe stort at være nået her til! For det skal ikke være nogen hemmelighed, at man godt kan være lidt nervøs for om det er de rigtige valg man har taget i en process som denne. Men vi har fået ro i maven nu og kan se at det nok skal blive rigtig fint! Og ikke mindst anderledes… og det kan vi rigtig godt lide!

Vi har valgt et rigtig fint vaskemøbel fra Duravit i farven “Basalt Matt”. Mine tanker er at det hele skal være meget tone i tone mht. grundelementerne, for at skabe ro og en stilren stemning på badeværelset. Så kan man altid skeje lidt ud ved at putte lidt farver ind hvis man får behov for det, men pt. er jeg meget inspireret af at arbejde inden for de samme nuancer og få det hele til at spille sammen på en lækker blød måde, men med et lille råt tvist.

Modellen på baderumsmøblet fra Duravit hedder “Delos”, og er med en underlimet vask, for et mere enkelt udtryk. Her er modellen i Valnød, men vi har som sagt valgt den i Basalt Matt, som er en farve der spiller godt sammen med farverne i fliserne (se billedet ovenover). Dog vil møblet være i valnød inden i, som en lille lækker detalje. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se i virkeligheden! Duravit laver for resten bademøbler i rigtig mange lækre farver – læs mere her:

https://www.duravit.dk/

Vi har desuden valgt et “Sensowash Bidet” Toilet – også fra Duravit – til dette badeværelse.  Vi vil gerne skabe en luksus følelse på dette badeværelse, og så valgte vi altså et af disse smarte toiletter med skyldefunktion til de nedre regioner :-D.

Du kan evt. læse mere om det smarte toilet her:

https://www.duravit.dk/produkter/alle_serier/sensowash_slim.dk-da.html

 

Her ser i så den ekstremt fortegnede version af plantegningen! Men håber den giver mening for de fleste af jer 😀

Billedet til højre er af badeværelset i stueplan.

Når man kommer ind vil der være et toilet til venstre. Og så er vaskemøblet placeret på samme væg til venstre i rummet, for at skabe et gangareal ned igennem midten af badeværelset – det giver lidt mere rum og luft, når der nu skal være en trappe. Bruseren er placeret nede i hjørnet af rummet.

Billedet til højre er af spa-rummet i kælderen.

Den femkantede figur i hjørnet skal illustrere vores spa-badekar. Og så er der jo ellers bare trappen ned og en dør.

Planen er, at der skal være lidt hyggelige små-møbler dernede for at skabe en rigtig spa-stemning, men jeg tør først at gå på jagt/indkøb når spabadet er på plads, da det er svært at fornemme hvor meget det “stjæler” rummet. Jeg tænker at der skal være en lille bænk eller et andet siddemøbel, måske et lille vægskab, et spejl og så ellers lidt planter og andet hygge! Vi overvejer også et lille tv 😀

Spa-badekaret bliver et indmuringsbadekar, og vi overvejer at bruge nogle af de gamle mursten vi har fra den gamle skorsten vi pillede ned på førstesalen, og mure det ind med dem, for at gøre det mere råt i udtrykket. Vi har også gemt en del marmorfliser, hvis vi hellere vil gå med det look. Den del er ikke 100% på plads endnu.

Vi har valgt et spa-badekaret fra Duravit og modellen hedder “Paiova 5” – Vi synes det var et mere enkelt og let udtryk, da de rå murstensvægge og marmorfliserne godt kan “larme” lidt.

Dette er ikke indbygningsmodellen – men der giver en fornemmelse af hvordan det ca. ser ud 🙂

Spejlet bliver også fra Duravit og præcis magen til det vi også bruger på førstesalen. Vi kan godt lide der bliver en rød tråd imellem de to badeværelser – altså udover fliserne – du kan evt. læse indlægget om det andet badeværelse her:

https://salmonstreet.dk/2018/11/28/badevaerelset-paa-foerstesalen/

Armaturer på dette badeværelse bliver ligeledes også fra Cassøe! (Også ligesom badeværelset på førstesalen) Jeg synes de mat sorte armaturer bliver flotte til de brungrå, og sandfarvede nuancer.

Du kan se mere til det flotte udvalg fra Cassøe her: http://www.cassoe.dk/

 

Jeg har også skrevet lidt om valg af brusevæg, og det kan læses her, hvis du ikke allerede har læst det:

https://salmonstreet.dk/2019/01/02/jeg-er-igang-med-et-designe-2-brusedoere/

Jeg håber ikke at I er blevet trætte af al den snak om badeværelserne endnu – men jeg prøver at få det hele med og vil gerne skrive om hele processen og alle detaljerne! Skriv endelig hvis der er nogle spørgsmål!

6 kommentarer

  • Mette

    Jeg må altså starte med at sige, JEG ELSKER JERES STIL OG JERES MODIGE VALG!
    Jeg hat været så spændt på hvad jeres valg blev af selve toilettet samt vask og kar, for med de mørke og varme farver i har i rummene er inså ikke bange for at hvidt bliver for iøjenspringene? Måske slet slet ikke, men jeg troede faktisk i ville ha gået med sort toilet, vask og kar. Men måske det ville være for mørkt? Jeg glæder mig i hvertfald til at se enden på jeres smukke og meget kreative rejse 🙏🏼🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Der kommer sort toilet på førstesalen – men vi synes ikke det passede helt ind nedenunder med de planer vi havde, så det blev hvidt. Men vi håber det kommer til at passe flot ind 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Laursen

    Det er meget spændende at følge jeres projekt. I er godt nok modige. Er mega spændt på slutresultatet👍God arbejdslyst
    Kh. Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Glæder mig så meget til at se det færdige resultat det bliver så flot ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er igang med at designe 2 brusedøre...