Vores deltagelse i 3 x Beliggenhed – Salmon Street
Anders og Skurvognen

Vores deltagelse i 3 x Beliggenhed

Vi er allerede blevet afsløret af nogle, der har TV2 play – Ja, vi deltager i den nye sæson af 3 x beliggenhed. Og til jer, der ikke har TV2 play, bliver programmet vist i aften kl. 20.00 på TV2.

Vi har altid syntes at det var et godt TV-program, og da vi fik muligheden for at deltage og lejligheden på Laksegade netop var solgt, gav det rigtig god mening at være med.

Til dem der ikke kender programmet, så handler det om to par/familier der er boligsøgende, som godt kunne bruge lidt hjælp til at finde den helt rigtige bolig! Hvert “hold” bliver præsenteret for 3 forskellige boliger, og skulle én af de boliger ramme plet, tilbyder værterne deres hjælp til at forhandle den bedste pris. 

Anders og jeg havde været boligsøgende et par måneder og havde endnu ikke fundet det HELT rigtige, så måske var hjælp at hente hvis TV2 kom på banen. Vi søgte jo noget specielt og så var det et MUST, at det var et håndværkertilbud! Og de hænger åbenbart ikke på træerne her i Københavnsområdet – ikke engang hvis man som os havde mellem 5.000.000-5.500.000 kr. at handle for! Det virker helt skørt! Men sådan er priserne bare herinde!

Ofte når den slags boliger ikke engang at komme på nettet, da der er rigtig mange der er på jagt efter de attraktive håndværkertilbud – så de bliver solgt som “skuffesager”. Og man forstår jo godt hvorfor, hvis vi ser lidt på hvordan boligpriserne er herinde – av min arm!

Nok om dét – Det var en rigtig positiv oplevelse at være med i 3 x Beliggenhed! Og produktions-holdet og værterne var super søde og rare at optage sammen med! Så hvis du overvejer at deltage i programmet, kan vi kun sige “Gør det!”.

Det er altid lidt underligt at høre og se sig selv på TV, men vi har bestemt ikke noget imod at medvirke i et andet TV-format, så længe vi kan mærke, at konceptet passer til os. Vi har nemlig ikke lyst at komme på TV bare for at blive set. Men måske kommer der mere fra os i fremtiden…. hvem ved 🙂

Billedet er fra programmet i aften (5/9-18) kl. 20.00 på TV2.


2 kommentarer

  • Marianne

    I var simpelthen så søde og positive, virkelig dejligt at se Jer i programmet 😊👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Tusind tak Marianne! Det er dejligt at få ad vide at man fremstår sådan! For det er bestemt også sådan vi gerne vil være 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anders og Skurvognen