“Ny” gammel dør er fundet!

En af de ting der gjorde lidt ondt at efterlade på Laksegade, var vores fine gamle skibsdør fra Dronning Ingrids skib, som vi havde købt hos GENBYG. Så jeg har været på jagt for at finde endnu en gammel dør, da vi gerne vil lave et viktualierum i villaen og gerne med en sjov gammel dør igen.
Men som I nok kan regne ud, så er det altså ikke helt nemt at finde en såå fin gammel dør én gang til!
Og vi har jo heller ikke lyst til at kopiere Laksegade på nogen måde, da vi gerne vil finde på noget nyt! Så jeg har været på en lille “skattejagt” for at finde på noget nyt til vores kommende viktualierum…
Her er lidt billeder fra Laksegade:
Og det er faktisk lykkedes mig, at finde en “ny” drøn lækker gammel dør! (Jeg er berygtet for at kunne finde næsten alt på internettet!)
I dag kom den med fragtmanden! Og WAUW! Jeg er helt sikker på at med et nyt håndtag, olie/lak og måske nyt glas i selve døren, så bliver den ligeså fin som vores gamle skibsdør!
Er den ikke bare flot? Jeg elsker det stribede glas i siderne og toppen!
Hvor er den fiin. Hvilket slags træ er det?