Sandheden om mit Salmonstreet…

Når jeg poster et billede af kæresten og mig på vores instagram, har det altid været med lidt blandede følelser, og derfor ser man heller ikke så mange billeder af os derinde, og især ikke selvportrætter. Det sker at der sniger sig et billede ind af Anders i arbejdstøjet, men det er næsten også dét.

Salmonstreet er et lidt anonymt projekt for mig. Jeg har godt kunne lide at folk KUN skulle forholde sig til min kreativitet og indretning, og ikke så meget til hvem jeg er som person og hvordan jeg ser ud. Det er nok ikke helt forkert at kalde det for mit “fristed”.

Men da vi lagde et billede ind forleden af os begge stående sammen, fik vi mange likes og kommentarer om at det var dejligt at se personerne bag “Salmonstreet” – og det får jo én til at tænke lidt.

I forbindelse med vores Salmonstreet-projekt har vi/jeg skulle møde mange nye mennesker i forbindelse med samarbejde, boligreportager og lignende, og fordi vi har været så “anonyme” på vores instagram, har vi oplevet nogle gange at folk blev overraskede over hvilke typer der stod bag lejligheden på Laksegade.

Jeg er nok det man kalder en lidt skæv type…. og har nok altid været det. Folks førstehåndsindtryk er ofte også helt skævt i forhold til hvem jeg egentlig er. Jeg bliver puttet i en kasse…. en kasse der ofte ikke rigtig passer. En kasse fyldt med fordomme. Jeg ryger ned, men bliver heldigvis også hurtigt hevet op af kassen igen! Jeg ser ud som jeg gør, fordi det er sådan jeg godt kan lide at se ud. Med en højde på 180 cm, tatoveringer fra hagen og ned, og krudt på ansigt og hår, er jeg altså helt ok med at man lige skal se mig an. Jeg var ret voksen da jeg valgte at blive udsmykket, og kendte udmærket konsekvenserne af det, og var også klar over, at jeg kan spænde ben for mig selv når jeg skal møde nye mennesker med mine “permanente smykker”. Men netop det med at møde menneskerne plejer nu at gå meget godt, det er værre med dem der ikke tør/vil møde mig… de beholder mig nede i den famøse og fordomsfulde “kasse”.

Så til dem der undrer sig lidt over hvem jeg er, så vil jeg rigtig gerne give lidt mere af mig selv fremover.
MEN jeg skulle også lige se jer an… For jeg havde egentlig også puttet jer i en kasse. En kasse fyldt med fordomme om, at hvis jeg viser hvem jeg er, så er der nok ikke så mange der gider at følge os og vores projekter. Og så er det slet ikke min kreativitet og indretning der er fokus på. Undskyld – jeg skammer mig! – Over at jeg har været mindst ligeså fordomsfuld som dem, der ikke tør møde mig….

Så lad os starte helt forfra…. Hej! Mit navn er Trine, jeg er 33 år og elsker boligindretning! Selvom jeg kalder mig selv boligstylist på hobby-plan, så er det meget mere end en hobby for mig. Det er min passion. Jeg glæder mig til at dele mine tanker, idéer, billeder og kreative påfund med jer! Tak fordi I læser med og følger vores projekter.

Og nu vi er i gang med at lære hinanden at kende, så får I lige tre hurtige facts om mig:

1: Jeg elsker regnvejr
2: Jeg hader at snakke i telefon
3: Jeg går altid i flade sko

Det er jer, vi gerne vil holde på, så smid gerne en kommentar om hvad I foretrækker på vores blog; At den skal forblive anonym eller om vi skal give lidt mere af os selv?