Ind bag facaden på dansk håndværk… – Salmon Street
En drøm af et vaskerum

Ind bag facaden på dansk håndværk…

 Reklame for Skovby Møbelfabrik

Som nogle af jer måske så i min story på Instagram her den anden dag, så har Anders og jeg været på en hyggelig tur til Jylland og besøge Skovby Møbelfabrik.

Billede fra Skovby Møbelfabriks online katalog
– se mere her: http://ipaper.ipapercms.dk/SkovbyMoebelfabrik/SkovbyKatalog/?page=108 )

Sidste år lavede vi et samarbejde med Skovby Møbelfabrik i forbindelse med vores smarte #33 spisebord, som virkelig høstede meget opmærksomhed pga. bordets smarte funktioner. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg kendte ikke så meget til Skovby Møbelfabrik inden samarbejdet, men da jeg skulle sætte mig ind i hvem firmaet var, deres værdier og deres historie i forbindelse med vores samarbejde, blev jeg virkelig nysgerrig på at vide mere omkring dansk møbelproduktion og møbelhistorie. Så da vi blev inviteret til Jylland for at besøge Skovbys fabrikker  – de har nemlig hele 3 af slagsen – og blev tilbudt at komme helt ind bag facaden, takkede vi naturligvis ja!

  • læs evt. også dette blogindlæg, hvor jeg fortæller mere om vores #33 spisebord med wauw-effekt:

http://salmonstreet.dk/2019/12/03/et-bord-med-wauw-funktion/

Hverken Anders eller jeg har været på en ægte dansk møbelfabrik før, og vi havde ingen forestilling om, hvor stor en fabrik (som jo så viste sig at være flere fabrikker) vi egentlig skulle besøge  – her kan jeg lige tilføje, at vi begge blev taget lidt med bukserne nede og var meget overraskede! For jeg tror ikke at nogen af os havde forestillet os at Skovby var så stor en produktion!

Jeg vil ikke slavisk fortælle om, hvordan dagen var bygget op mht. til vores besøg hos Skovby, for jeg tror desværre at det vil kede de fleste som ikke selv har haft oplevelsen eller interessen for oplevelsen. Faktisk havde jeg rigtig svært ved at finde den rigtige vinkel på dette blogindlæg, så det kunne blive interessant læsning for jer alle sammen – for hvor spændende lyder et fabriks-besøg egentlig for de fleste af os? Men måske burde vi netop i en travl hverdag tænke lidt mere over, hvor de ting vi køber til hjemmet egentlig kommer fra… For det glemmer man jo nemt i farten!….

Anders og jeg synes jo det var enormt spændende at se en dansk møbelfabrik indefra, da vi begge har en stor interesse for håndværk og møbler, så for os er et fabriks-besøg som dette en virkelig skøn og inspirerende invitation.

Og da vi var færdige med besøget var vi også begge totalt overvældede af positive indtryk, og havde pludselig en helt ny forståelse og respekt for en fabrik som Skovby Møbelfabrik. Og her slog det mig…. Hvor ville det egentlig være fantastisk, hvis der var flere der kunne få den oplevelse som Anders og jeg fik i sidste uge. Og komme med helt ind bag facaden og ind til kernen af danske virksomheder, og opleve dansk håndværk som Skovby, høre om deres historier og værdier  – og deres kamp, for at blive på dansk jord, selvom en flytning til udlandet måske vil betyde rigtig meget for økonomien og overlevelsen. For jeg tror, at de fleste af os godt er klar over, at produktionen af fx. møbler i udlandet desværre er betydeligt billigere end her i Danmark.

Det har gjort et kæmpe indtryk på Anders og jeg at komme helt tilbage i tiden til 1933, til dér hvor Skovby Møbelfabrik for 3 generationer siden egentlig bare var en lille produktion i en simpel kælder, til dér hvor de er idag – med 224 ansatte og 3 fabrikker, og med møbelsalg i hele verden.

Det var sjovt at se hvor det hele startede, med de originale svendestykker, møbler og tegninger, som fint er blevet bevaret på en lille form for museum, i præcis de bygninger hvor firmaet startede i sin tid – for knap 90 år siden. Og det var ikke svært at mærke stoltheden, da vi mødte en tidligere medarbejder, som havde lavet møbler for Skovby i 50 år, som til trods for at han var gået på pension, mødte op med stor begejstring og  gerne viste de gamle smukke møbler og deres funktioner frem – og gav et par gode historier med på vejen, fra hans virke i Skovby Møbelfabrik!

Her blev vi også lidt klogere på, at Skovby kan noget helt særligt, når det kommer til møbler med smarte funktioner og at de i mange år har specialiseret sig i de smarte løsninger. Faktisk er vores #33 bord et design, der har mere end 20 år på bagen, og Skovby har patent på den smarte måde at udvide det runde bord med ekstra siddepladser. Bordet er dog sidenhen blevet moderniseret, så det passer bedre til nutidens stil og trends, men funktionen er den samme som på det originale bord.

Det føltes lidt som at træde direkte ind i Skovbys hjerte, at besøge det lille mindesmærke, der var blevet opført til ære for Skovbys grundlæggere, og her mærkede vi tydeligt, hvor vigtigt det er for Skovby møbler at blive i Skovby og selvfølgelig blive ved med at drive deres virksomhed på dansk jord, da Skovby Møbelfabrik har været en stor del af lokalmiljøet de sidste 3 generationer og har beskæftiget mange af de lokale indbyggere på deres fabrikker igennem tiden. Det er nærmest blevet til et familieforetagende at arbejde for Skovby, og det synes jeg personligt fortæller rigtig meget om hele arbejdsmiljøet omkring virksomheden.

Udover en fin rundvisning på det lille museum, var vi naturligvis rundt og se hele produktionen på de store fabrikker.

Skovby Møbelfabrik står selv for ALT, når det kommer til at producere deres møbler. Vi så fx. både deres tørring af træ, måden deres møbler bliver olieret manuelt i hånden, hvordan møblerne grundigt bliver samlet, hvordan alle stole går igennem en kontroltest inden de forlader fabrikken, for at sikre at kvaliteten er i orden,  polstringen af stole, pakkecentralen og meget mere.

Som sagt bliver ALLE møbler produceret, samlet og sendt afsted på de 3 store fabrikker vi besøgte, hvilket var enormt imponerende at opleve.

Dette billede er fra Skovbys første fabrik, sidenhen er der kommet 2 mere til.

Billede fra én af Skovbys Møbelbriks fabrikker, hvor de gamle originale rullebånd stadig er en del af produktionen.

Og her et billede af, at det er mange møbler – og især stole! – der forlader Skovby Møbelfabrik hver eneste dag. Skovby eksporterer til hele verden og populære i lande som tyskland og USA. som er glade for det skandinaviske og smukke design som Skovby repræsenterer.

Udover at se fabrikken og produktionen, var vi også en tur i Skovby Møbelfabriks ny-renoverede showroom. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi er begyndt at kigge efter inventar til vores stueplan, hvor vi jo blandt andet skal have en stor spisestue og vores “rigtige” køkken (jeg tror, at jeg efterhånden har nævnt et par gange eller mere at jeg GLÆDER mig helt vildt til denne del af huset!). Og jeg kunne nemt forestille mig at flere af møblerne fra Skovby sagtens kunne få en plads i vores hjem.

De producerer hovedsageligt møbler i træ, finér, stål og linoleum, og har virkelig mange smukke overflader og nuancer af træ at vælge imellem. Møblerne har et flot klassisk, skandinavisk og tidsløst Design og man kan mærke, at det møbler af høj kvalitet, der bliver sendt ud fra Skovby Møbelfabrik, og har gjort det siden 1933.

Vi blev blandt andet lidt lune på denne stol med brunt læder og mørkt træ, som har et klassisk udtryk, og som vil passe flot til vores kommende spisestue da planen er, at vi vil give spisestuen et klassisk udtryk med høje paneler, sildebensparket, stukloft, franske døre og hele balladen! De havde dog også en lidt mere moderne stol, som også var ret lækker!! (Se billederne nedenfor) Det bliver vist ikke helt nemt, hvis vi skal hen og vælge….

Og der er vist heller ikke nogen tvivl om, at Skovby er leveringsdygtige i smukke og smarte spiseborde, som vi også lige skal have set lidt nærmere på… Vi drømmer nemlig om et stort spisebord med masser af plads! Og vi fik fint demonstreret flere at de smarte udtræks-systemer som Skovby Møbelfabrik har flere patenter på, og som jeg er kæmpe fan af! Tillægs-pladerne er nemlig indbygget i flere af bordene på forskellige smarte måder, så de ikke skal gemmes væk eller stå og fylde nogen steder.

Dette smukke vitrineskab kunne jo også være helt fantatisk at have service i, i vores kommende køkken – hvis der altså kunne blive blive plads til det!


Jeg vil runde af for nu og sige tusind tak for at I læste med! Jeg håber lidt på, at jeg med dette indlæg kan få folk til at tænke over, at det er vigtigt at vi støtter vores danske virksomheder – som fx.  Skovby Møbelfabrik, så de kan fortsætte i mange generationer på dansk jord endnu! Og at flere af jer læsere bliver inspireret til at overveje at købe dansk-producerede møbler næste gang, der skal skiftes ud i hjemmet, for man vil med garanti få kvalitetsmøbler som holder i mange mange år!

Hvis du er blevet lidt nysgerrig på at se flere af Skovbys flotte møbler – så kan du se meget mere her:

http://www.skovby.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En drøm af et vaskerum