En dag vi har glædet os meget til!!! – Salmon Street
Tvangslukket men tvunget til at arbejde?

En dag vi har glædet os meget til!!!

Købt med rabat / OUTRUP VINDUER OG DØRE

Nøj! Hvor har jeg glædet mig til denne dag! Det er jo ikke nogen hemmelighed at vores hus i dén grad også trænger til en make-over, når det kommer til facaden, vinduerne og dørene (Ja, og haven skal selvfølgelig også opdateres…) Vi har heldigvis et forholdvist nyt tag på præsteboligen, så dén store udgift slipper vi for i denne omgang.

Vi er stadig ikke helt sikre på, om facaden kan klare at vi blotter de gamle gule mursten (og om de overhovedet er pæne nok til det), eller om vi skal få  pudset facaden op på ny i en lækker farve. Men én ting er vi sikre på… Og dét er vores nye døre og vinduer! Wauw! Vi har netop modtaget første sending idag : Vores kælderdør og vores nye vindue i det kommende køkken på stueplan. Og vi er såå tilfredse med den farve og det udtryk vi har valgt – for det er jo som det plejer at være med os, ikke de helt klassiske valg vi vælger….

Efter et par rigtig gode og positive møder med Michael fra Outrup Vinduer og døre, bestemte vi os for at gå med dem. Det var rigtig vigtigt for os at de vinduer vi valgte til huset havde et klassisk og originalt look, men stadig i en ny-fortolket version. Og lige præcis den type vinduer var Outrup leveringsdygtige i. Vi vil som sagt gerne være tro mod huset, men på vores helt egen måde, og her betød det at vinduerne skulle have klassiske træk med tynde sprosser og kantbånd, men vi ville gerne have dem i en farve som var “os”… for liige at bryde lidt med det klassiske look.

Vores gamle blå vinduer trænger i den grad til en udskiftning, da mange af dem i stueplan og kælder er smårådne og flere af glassene er sprunget, og dem der er på førstesalen er i et helt andet look og passer ikke rigtig til husets stil, da de er uden sprosser. Og vi vil også gerne have et andet udtryk på vores hoveddør og de andre døre i præsteboligen, så det hele passer smukt sammen.

Vi har valgt at døre og vinduer fra Outrup skal have farven Umbra Grey (Ral 7022) – både udvendigt og indvendigt! Det er en underspillet grå/brun farve med en lille smule grønligt skær. Denne farve vil stå flot både til gule mursten og vil også være en god farve til de farver vi har kigget på, hvis facaden skal pudses op. Og så synes vi, at det vil være flot at få mørke vinduer indenfor også, for at skabe lidt kontrast og kant.

Dette er døren til kælderen, vi har valgt samme look til de to andre døre også – Hoveddør og bagddør, så alle døre i huset bliver ens i udtrykket.

Og her er vinduet til køkkenet! Jeg synes det er super smukt med de fine sprosser og farven klæder vinduet godt! Jeg glæder mig til at se hvad det kommer til at gøre ved lyset i rummet som køkkenet skal være i, da der jo pt. kun er hvad jeg vil definere som et kældervindue og man slet ikke kan kigge ordentlig ud til hvad vi kalder vores “baggård”.

Her kan man lidt bedre se den smukke farve på vores nye vinduer! De er mørke, men ikke sorte og det synes vi passer godt til vores stil.

Og her kan I se nogle flere af de smukke detaljer vi har valgt, blandt andet de smukke og klassiske kantbånd, der er med til at give vinduerne et smukt og originalt udtryk. Vi kommer til at få de næste sendinger af døre og vinduer fra Outrup når vi er lidt længere i processen med huset. Vi vil gerne have ordnet facaden inden vi sætter de resterende nye vinduer og døre i, så vi ikke skal passe så meget på imens vi renoverer facaden.

Jeg kan varmt anbefale Outrup vinduer og døre! Egentlig anede jeg ikke at det var så “stor” en process at få alle detaljer på plads omkring nye vinduer og døre, men jeg må sige at det er fedt at et firma går så meget op i detaljerne. Det er trods alt også mange penge man skal give for nye vinduer og døre, men det er klart pengene værd, hvis man vælger det rigtige, for det betyder SÅÅ meget for husets udtryk! Valget af de rigtige vinduer og døre til et hus, betyder enormt meget for husets æstetik, og vælger man noget som ikke er tro mod husets stil, kan det i mine øjne virkelig “ødelægge” helheden og give et rodet udtryk.

I kan se mere til Outrup på deres hjemmeside: https://www.outrup.dk/

https://www.hm.com/entrance.ahtml

https://www.nike.com/dk/

 

7 kommentarer

  • Carina Jørgensen

    Smukke vinduer. Var på udkig efter noget lignende da vi overtog vores hus for ti år siden. Vi var dog så heldige at en specialist kiggede på vores originale teaktræs koblede vinduer -de kunne nøjes med en grundig renovering inkl udskiftning af glasset til noget mere energirigtigt, de var heldigvis kun misvedligeholdt (huset er fra 61), vi er første ejer der har boet der her efter bygherren. Jeg er så glad for vores vinduer, de har så meget sjæl. Vores hoveddør ville jeg elske at udskifte med en ny “gammel” dør, så jeres producent skal da lige arkiveres på den mentale huskeliste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Vi fik nye palævinduer og døre fra Outrup for knap to år siden i vores gule muremestervilla fra 1921, og vi har ikke fortrudt det et sekund! Det er de flotteste vinduer og døre der passer perfekt til ældre smukke huse. Stort tillykke med dem 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hvor er de dog fine! Er det træ eller hvad har I valgt af materiale?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Lundorf

    Sikke flotte vinduer og de er meget originale i udtrykket og sikke en farve, den er så flot. Gid, jeg havde turdet det da vi begyndte udskiftning. Ha’ en god dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Salmonstreet

      Tusind tak Pia!! Ja de er nemlig så smukke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta Hellesøe

    Hvor er de nye vinduer bare super smukke. Elsker farven I har valgt. Sort er alt for hård og kold. De vil klæde jeres smukke hus, uanset om det bliver til rå sten eller som pudset facade

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tvangslukket men tvunget til at arbejde?