Et bord med wauw-funktion!

Første blodprøve i 10 måneder der er “normal”!

Jeg er netop kommet hjem fra endnu en undersøgelse. Denne gang har jeg været forbi Rigshospitalet i Glostrup på reumatologisk afdeling. Og det var med en lidt speciel følelse i kroppen, at jeg tog afsted i morges…

Jeg har nemlig for første gang siden jeg blev syg for cirka 10 måneder siden, haft det sådan rimeligt ok – og det har varet i omkring en uge nu! Og det er altså vilde sager! Jeg har “kun” taget smertestillende maximalt en gang om dagen den sidste uges tid, og til trods for, at jeg stadig er enormt træt i kroppen, så har jeg ikke ondt som jeg plejer – jeg føler mig næsten smertefri. Og det er virkelig fantastisk! Jeg tør dog ikke at glæde mig alt for tidligt, da jeg stadig har nogle organ-markører og lidt andre ting og sager (mht. blodprøver) som der stadig lyser rødt, men mine infektionstal er “normale” for første gang i 10 måneder! Hurra! De har sejlet godt op og ned, uden at nogen har kunne forklare hvorfor – men kombinationen af at de er normale nu og st jeg føler bedring, det må helt sikkert være gode tegn! (håber jeg!).

Jeg har desværre tidligere i mit forløb prøvet, at have et par enkelte “gode dage” og så gik det ned ad bakke igen, så jeg venter lige lidt med at holde en fest… Men jeg sætter virkelig pris på, at det hele måske ser lidt lysere ud – men det har dælme også været hårdt her til sidst, inden der var bedring i sigte…

Jeg har ikke kunne holde tårerne tilbage længere, når jeg sad overfor nye læger og skulle forklare hvordan jeg havde det. Jeg var såå træt af at skulle fortælle om mit lange forløb og jeg var totalt slidt op over, at ingen kunne give mig et helt klart svar på, hvad det er for en infektion der har ramt mig. Jeg skulle rundt til den ene undersøgelse efter den anden, nye sygehuse, nye læger og have taget helt vanvittigt mange blodprøve hver eneste uge. Og det eneste jeg havde at forholde mig til, var at jeg er testet positiv for Borrelia, hepatitis A og Ebstein Barr – og at min blodprøver var helt hen i vejret og at jeg havde det virkelig fysisk skidt og har haft det i alt alt for lang tid. Og jeg følte bare ikke at det gik den rigtige vej overhovedet. Lige indtil nu….

Jeg skal stadig til en masse undersøgelser og prøver her i December, og har også også siden jeg skrev mit sidste indlæg omkring mit sygdomsforløb, været til en masse forskelligt i løbet af oktober og november. Så der bliver gået grundigt til værks nu. Og det sætter jeg selvfølgelig pris på, for selvom jeg har det bedre, er der stadig en masse u-besvarede og u-afklarede spørgsmål om mit noget komplicerede og specielle forløb. Og som sagt er alle mine blodprøve-værdier heller ikke helt gode endnu.

Jeg venter nu svar på nogle nye prøver som jeg fik taget idag, og så håber jeg også at de er på vej til at blive mere normale. Men lige nu vil jeg bare glæde mig over at jeg har det bedre! Og at jeg har vundet troen tilbage på, at det hele nok skal blive godt igen.

 

5 kommentarer

  • Mette

    Har netop opdaget din blog – det er SÅ godt, at du har fået behandlingen mod borrelia. Det lyder som en spot-on diagnose, og som om det har hjulpet dig. Jeg blev selv testet for Borrelia i en blodprøve i slutningen af 2018. Dengang indgik to antistofmålinger i testen (IgM og IgG) og selvom min IgG-del var positiv, så tolkedes testen dengang som negativ, fordi IgM var negativ. I løbet af 2019 ændrede alle laboratorier retningslinjer, så nu kun IgG skulle være positiv. Man holdt helt op med at teste for IgM. Jeg har ikke været så syg som dig, men jeg genkender fuldstændig den atypiske influenze-start og så bare ellers det ene mærkelige symptom efter det andet. Det er nu snart 3.5 år siden virussen, og jeg er endelig indstillet til rygmarvsprøve og MR-scanning. Jeg mistede bare helt tiltroen til lægerne og fik først taget mig sammen til at tage derind igen her i januar 2020. Endnu en test med positiv IgG, men denne gang var hele testen jo så positiv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Se nu dér – Jeg tror på det.
    Nu er det VORES tur til optur.
    Fuck 2019 – Giv os 2020
    Det bliver FANTASTISK
    På tide og fortjent ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth andersen

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona Bertelsen

    Hvor er det godt du har det bedre
    det er dejligt at læse. Krydser fingre for at det nu begynder at gå den rigtige vej.
    Rigtig god jul til jer 2 skønne mennesker 🤶🏻🎅🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et bord med wauw-funktion!