Næsten Magisk...

Rottereder og hul i gulvet!

Jeg mener ikke, at det er meget over en uge siden, at vi havde et stueplan der med lidt knofedt og en omgang maling, umiddelbart godt kunne være beboeligt og fint! Det vil jeg så lige sige at det har vi ikke rigtig mere! Når Anders beslutter sig for at rykke.., så rykker vi altså!

For nu skal jeg da lige love for at der sker noget! Vi skal have alle de gamle gulve op, da de har sat sig og der havde været borebiller i en del af gulvene. Og da vi får et ret tungt køkken centreret i rummet, er det også rart at vide om bjælkerne i gulvet er sunde og uden råd, da der kommer godt med vægt på!

Og godt vi besluttede os for det! For der havde ikke kun været lidt småkryb i gulvbrædderne… Der har nemlig også været nogle andre – og lidt større – lejere boende – som egentlig godt kunne ha haft betalt husleje! Der blev nemlig fundet rottereder! Bvadr!! Og det er så her jeg understreger, at det er godt at være grundig når man køber et gammelt hus, som skal renoveres! For den slags ønsker man ikke fortsætter når først huset står færdigrenoveret….

Så alt skal væk! Undtaget de gamle bjælker, som heldigvis ser ud til at være i ok stand! Vi fjerner også alt, da det gør at vi vinder lidt højde i kælderen. Vi laver nemlig halvt synlige bjælker, ligesom vi har gjort i det nederste plan (spa-afdelingen) af badeværelset. Vi kommer også til at banke lidt af kældergulvet op for at lave gulvvarme, men vi går ikke meget dybt ned.

Nå, tilbage til stueplan – når gulvet først er væk, så skal det gamle lerindskud fjernes:

Og det var så her vi fandt beboere. Det er svært at sige hvornår der har boet rotter her – men vi skal ihvertfald sørge for, at de ikke kan komme ind og bo igen!

Så går vi i kælderen! Og her skal det gamle pudsloft rives ned samt den gamle brædde-forskalling.

Hvis I lige vil have et kig på kælderen fra da vi overtog huset, så kan I få det her:

http://salmonstreet.dk/2018/08/30/kaelderen/

Man har umiddelbart engang rykket vinduet i kælderen og der er denne “skade” opstået som vi lige skal se nærmere på.



Og nu har vi så ikke noget gulv i vores kommende køkken 😅

Det ser måske lidt skræmmende ud, men der er også en enorm tilfredstillelse ved, at få alt det gamle væk, som ikke er så godt mere og godt kan trænge til en opgradering, så huset bliver sundt og kan holde mange år endnu.

Håber snart I kommer forbi igen! Husk at du altid kan melde dig på vores nyhedsbrev, så du får besked når der er nyt på Salmonstreet ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Næsten Magisk...