En lille opdatering! – Salmon Street
Dette er sket siden i søndags....

En lille opdatering!

En lille (lidt sen)opdatering herfra!

Jeg var på Rigshospitalet i fredags, til endnu en samtale, hvor vi skulle kigge lidt nærmere på resultaterne af de seneste ugers prøver og scanninger. Alle mine infektionstal er stadig for høje, og man kan tydeligt se, at der er et eller andet der laver ballade når man kigger på mine blodprøver – men man er stadig ikke helt sikker på hvad det er. Dog er de scanninger de lavede rigtig fine – så det var en dejlig lettelse. Så cancer burde være udelukket. Og grunden til at man har valgt at undersøge for cancer, er blandt andet pga. det store vægttab jeg har haft over det sidste halve år.

Man har valgt at starte mig op på antibiotika mod Borrelia ( Doxycyclin) de næste 3 uger. Og jeg er blevet advaret om, at jeg godt kunne få det rigtig skidt af dem – og der kan jeg kun bekræfte, at det passede! Fy fan! Jeg er OBS på at mælkesyrebakterier hjælper på kvalmen, og tager dem en time efter antibiotika. Men sjældent har jeg følt mig så køresyg, søsyg og tømmermændsramt på én gang uden at være ude at køre, sejle eller efter en sjov aften i byen. Men hvis det hjælper mig, så er jeg stort set klar til alt! Bring it! Jeg vil bare gerne føle mig “normal” igen… og jeg savner følelsen af at være frisk i kroppen.

Den kommende tid skal jeg have taget flere prøver og til nogle flere undersøgelser hos special-læger, da man gerne vil være helt sikker på, hvad det er jeg går og bøvler med, og hvorfor kroppen bliver ved med at være syg og ustabil. Så indtil videre kan jeg ikke sige 100% at Borrelia/Neuroborreliose er synderen i mit sygdomsforløb. Meget tyder på det, men jeg er glad for at de gerne vil være helt sikre og ikke bare “slipper” mig…

Jeg føler mig ihvertfald hørt nu og jeg føler også, at jeg bliver taget seriøst. Jeg er sikker på, at jeg endelig er kommet det helt rigtige sted hen, så jeg kan få mit gamle liv tilbage – forhåbentlig!

Egentlig så tror jeg, at noget af det værste ved at være syg i længere tid uden en diagnose, er at man begynder lidt at tvivle på sig selv…. “Er jeg overhovedet syg? Er det bare mig der er svag? Fejler jeg overhovedet noget?” Men blodprøverne og mit forløb bekræfter at der er noget helt galt, og at det ikke bare var/er mig der er ved at blive tosset… For sådan kan man sgu godt få det! Og det er forfærdeligt! Især hvis man ikke synes at man bliver taget seriøst af dem der burde tage én seriøst… Og hvis man så ikke er typen, der banker hårdt i bordet eller råber op når det hele bliver for meget, så er man fanget i tvivlen… og den kan virkelig være svær at bokse med…

Jeg har fået ad vide rigtig mange gange i dette forløb at jeg skulle være tålmodig…. tålmodig…. og tålmodig. Og at kroppen lige skulle komme sig oven på det jeg har været igennem tidligere på året med den komplicerede infektion i hovedet og en fejlslagen Lumbalpunktur. Men efterfølgende, når smerterne så har været for meget , der skulle jeg nok bare have haft lyttet til mig selv, og have søgt hjælp – akut hjælp!, og banket i bordet og sagt at nok måtte være nok. Men når man så har fået ad vide rigtig mange gange, at man bare skal være tålmodig – uden at have fået en ny behandling eller diagnose… så er det dælme svært…

Men jeg er heldigvis god til at bevare mit gode humør og være optimistisk, så sygdommen ikke får mig helt ned med nakken. Jeg synes der sker så mange skønne ting omkring mig og at jeg har en masse dejlige mennesker i mit liv. Jeg savner bare mit gamle jeg – sådan rent fysisk – og så glæder jeg mig til at slippe for kvalmen som den nye antibiotika har beriget mig med..

Jeg opdaterer når der er nyt! Tak for støtten og for at I læser med! ❤

 

https://www.ellos.dk/

4 kommentarer

  • Kisia

    Kære Trine.

    Puha. Sad og blev godt ramt med tårer der løber .
    Jeg fejler ikke det samme som dig, ej heller prøver der viser noget galt med mig.
    Men går med så mange smerter og træthed og andre ubehageligheder.
    Men er ikke blevet taget seriøst før lidt nu, hvilke jeg faktisk alligevel ikke bliver alle steder- da der ikke er noget synligt galt. (dette har stået på i ca 7-8 år dog i forværring nu)
    Jeg har levet et normalt liv, uden alle de smerter og problematikker jeg har nu- så ved jo gpdt det ikke er normalt og jeg har endda en høj smertetærskel.

    Men nogle gange bliver jeg så ramt i, præcis det du skriver.
    “Er det bare mig” “er jg pludselig svag” osv osv.

    Men nej. Og jeg fik lidt mere blod på tanden nu.
    Så tak og tak for deling❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit Haraldsson

    Søde Trine <3. Xxxxxxx alt her for at du snart kommer ovenpå igen <3. Lyder godt at du blir taget alvorligt nu … <3 kram B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kære dig.
    Det lyder slet ikke rart!! Jeg har en god hjælper mod kvalme, som måske kan hjælpe dig også❤️
    Det hedder seaband og kan købes på apoteket. Det er armbånd med en lille plastikkugle, som man sætter, sønden trykker på et akupressur punkt der hjælper mod kvalme. Man har dem på begge håndled. Jeg har lidt meget af transport syge og kvalme under graviditet, hvor de virkelig har hjulpet❤️God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke Thomsen

    Jeg håber det bedste for dig, husk og stil dig kritisk til det lægerne foreslår, du er den der kender din krop bedst. Lægerne er kun mennesker som dig og mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette er sket siden i søndags....