Det skulle ellers ikke handle mere om sygdom...

Er synderen fundet?

Først og fremmest tusind tak for al den fine og omsorgsfulde respons der kom på mit indlæg om mit sygdomsforløb. Det er virkelig overvældende når I giver jer tid til at skrive til mig, og ønske god vind eller komme med råd, vejledning og brugbar information! Et kæmpe tak herfra!! ❤

Og nu vi er ved jeres respons, så kom der faktisk flere beskeder til min indbakke der omhandlede det samme emne….

“Er du blevet tjekket for borrelia?”…..

Og det er jeg egentlig i tvivl om jeg er! For når jeg er blevet spurgt, så har jeg sagt “øh – nej, det tror jeg ikke” – for jeg har ikke haft mistanke om, at jeg har været bidt af en flåt. Jeg kunne ikke huske at jeg skulle have haft et mærke på kroppen der mindede om den slags… for jeg har jo aldrig prøvet det for hulan… !

Men hov…. vent nu lige!! Tilbage i januar fandt jeg en bule/ et mærke lige under det ene bryst som var ret spøjst… Jeg fik ikke tjekket det, da jeg tænkte det nok bare var en uheldig form for noget udslet eller et indgroet hår eller noget. Og det var ret stort og hævet… og var bestemt ikke særlig behageligt eller kønt. Men kan det mon have været et flåtbid?…..

Det ville jo give rigtig god mening med den sygdomshistorik jeg har haft det sidste halve år…. Men hvorfor hulan har man ikke testet mig for det noget før?

 

En “hurtig” gennemgang af mit forløb uden ALLE detaljerne lyder således (der har været sket ret meget det sidste halve år, så det er som sagt kun en overfladisk gennemgang):

Jeg starter med at få noget der minder om en rigtig led omgang influenza (nogle uger efter det mærke/udslet jeg fandt ved brystet). Jeg synes influenzaen var atypisk, fordi jeg var feberramt og dårlig på en måde jeg ikke mindes at have oplevet før. Og ja… Min krop fortalte mig, at sygdommen bare var “anderledes” – det føltes “forkert”, så jeg endte på skadestuen, for lige at få en faglig person til at tjekke det… Men han var ikke i tvivl om at det bare var “almindelig” influenza, selvom jeg virkelig var skidt kørende…

Så begynder jeg at få hovedpine – vild hovedpine!! Og sindssygt ondt i nakken! Og når man som mig har haft spændingshovedpine og migræne i 20 år, så skal der altså en del til, før at man synes det bliver for meget… og det blev det! Jeg opsøger læge, min CRP (infektionstal) er ret forhøjet og jeg forklarer mine symptomer : Pandehule/bihulebetændelse lyder diagnosen fra lægen. Jeg får antibiotika og næsespray… Intet hjælper, smerterne bliver værre! Og her skal det tilføjes at jeg aldrig har haft bihulebetændelse eller lignende før, så jeg tænker bare føj for en omgang, når andre har fortalt de har været ramt af det – det er dælme ikke for sjov!

Jeg ringer i tide og utide til lægevagten når smerterne bliver ubærlige og det blev de tit!, men ingen tager mig seriøst… og jeg får kun en masse gamle “husmor-råd”, såsom at sidde med hovedet i et klæde over et dampbad osv. For at “løsne op” for betændelsen… intet hjælper…

Endnu en tur til lægen – han henviser mig til en Øre/næse/hals-læge. Han laver en kikkertundersøgelse, bedøver mig og suger mine bihuler – Ingen bihule- eller pandehulebetændelse siger han! Og det har der i følge ham aldrig været… hmm….

Smerterne bliver værre og den ene side af mit ansigt begynder at blive anderledes at se på… Jeg kan stort set ikke være i min egen krop, og de smertestillende dækker mig på ingen måde længere…

Op til lægen igen og her bliver jeg “endelig” indlagt på akutafdelingen med mistanke om meningitis. Rygmarvsprøven siger: ingen meningitis, CT-scanningen viser en infektion inde i hovedet og nogle hævelser af slimhinder og igen, mener man bare at det er en form for Pande/bihulebetændelse. (Til trods for at jeg lige har haft et kamera op i snuden og blevet “støvsuget” så det batter, og der intet var at finde!)

Jeg bliver sendt hjem med en omgang antibiotika og har det egentlig ok de første 24 timer efter jeg er udskrevet,  – men så kommer smerterne i hovedet igen, og denne gang med dobbelt kraft! Og grunden til at jeg måske har haft det godt de sidste 24 timer, kan muligvis være, at da man hev spinalvæske ud af hovedet (via rygmarven), har man fjernet noget af “presset/trykket” som har givet kraftige smerter/hovedpine. Men det pres kommer jo desværre igen, når spinalvæsken bliver stabil. Så da der er gået ca. 48 timer efter jeg er blevet udskrevet, bliver jeg indlagt på Rigshospitalets Neurologiske afdeling.

Her er jeg indlagt i et godt stykke tid, får foretaget en masse prøver og scanninger og man sender mig til forskellige speciallæger. Jeg føler ikke, at jeg rigtig får en diagnose, men mere en forklaring om at den infektion jeg har i hovedet er lidt kompliceret. Scanningerne af hovedet viser en tydelig infektion i hovedet og mine blodprøver viser også der er noget galt… så jeg er ærlig talt noget forvirret over, at jeg stadig ikke 100% kan få ad vide hvad jeg fejler.

Imens jeg er indlagt får jeg svært ved at gå… jeg føler mig lidt “lam” i højre side af kroppen – men det kan være efter en Lumbalpunktur der ramte forkert (mener man på RH, og det tager jeg som gode varer, da der ikke var noget tvivl om at man virkelig stak forkert ved den ene Lumbalpunktur, og derfor måtte foretage en ny – av for katten!)

Jeg føler ikke rigtig at der bliver lyttet når jeg fortæller om hvor ondt jeg har i kroppen imens jeg er indlagt – især i den ene side, og jeg føler faktisk, at jeg slet ikke kan kommunikere med min egen krop som jeg plejer… den føles nærmest lammet til tider – og det bliver ikke noteret i min journal, selvom jeg omtaler det flere gange.

Jeg bliver sendt hjem fra Rigshospitalet efter 8 dages indlæggelse med ny antibiotika.Kroppen har det stadig skidt, men hovedet dog bedre end tidligere – men nu skal der bare tålmodighed og tid til, så jeg kan komme på benene igen – har de sagt på Rigshospitalet. Den antibiotika jeg har fået med hjem burde fjerne den sidste del af den infektion jeg har i krop og hoved…

Men det blev ikke bedre. Min krop begynder at opføre sig underligt med : Feber, muskel-lammelser, rystelser, stik-smerter, synkebesvær, nedsat syn, ingen appetit, min hukommelse sejler rundt og så videre – det hele sejler! Og jeg kan slet ikke kende min fysiske tilstand. Og blodprøverne viser forhøjede infektionstal, men ingen gør rigtig noget. Hvad hulan sker der? Jeg får bare nogle flere piller.

“Giv det tid Trine, du har lige været syg og kroppen skal bare komme sig…..”

Så hør mig dog! Der er noget galt!!!!

Efter et par måneder i smertehelvede insisterer jeg på at få scannet ryggen… men scanningen viser ingenting…. Øv! Hvorfor bliver ryggen så nærmest lam, når jeg nogle gange bevæger mig? Den låser fuldstændig og det er enormt smertefuldt. Og jeg har feber stort set hver dag og har nogle voldsomme rysteture om natten…

Vi skruer nu tiden lidt frem til midt august, altså for ca. 14 dage siden. Det går ikke bedre og min tålmodighed er brugt op og jeg har nu tabt over 20% af min kropsvægt. Min krop er enormt ustabil – der er langt flere dårlige dage end gode – faktisk kun virkelig få gode. Og jeg har stadig rigtig mange smerter. Det store pilleglas jeg næsten lige har fået begynder at blive halvtomt pga. den daglige indtagen af smertestillende… Jeg har det virkelig skidt og er enormt træt hele tiden. Og jeg kan mærke Anders frustration over at jeg bare ikke får det bedre, tværtimod så går det den gale vej. “Det er sgu ikke godt nok det her!”….  Og så er det, at jeg skriver et indlæg til bloggen om hvordan det går, da der er mange der har spurgt ind til mig, og nogle gange er det rart at få skrevet ned med ord hvad der foregår.

Og så sker der nemlig noget… Den samme diagnose bliver nævnt flere gange af nogle opmærksomme læsere der kommenterer på mit indlæg….  “….Borrelia….”

Jeg skriver herefter til min læge og fortæller at det stadig går rigtig skidt og at jeg ikke er kommet videre i mit forløb på Rigshospitalet, og han beder mig om at komme forbi – så jeg bestiller tid til endnu en konsultation. I samme ombæring bestiller jeg også en tid til nye blodprøver (til dagen inden konsultationen), så der er friske svar til ham til når jeg møder op. (Det er nok 30. Gang på et halvt år jeg får taget prøver)

Da jeg får taget blodprøver dagen inden mit besøg hos lægen, spørger jeg sygeplejersken om hun ikke vil tage den specifikke prøve for Borrelia oveni (pga. de beskeder jeg netop har modtaget fra jer) og det vil hun selvfølgelig gerne.., og jeg kan høre at hun undrer sig lidt over, at det ikke er blevet udelukket tidligere. Hun kan dog ikke love, at der er svar på præcis den prøve til dagen efter. Men pyt med det… Så er den jo taget!

Jeg ankommer hos lægen, og har tjekket mine prøvesvar på Sundhed.dk hjemmefra inden jeg dukker op. Intet svar fra Borrelia prøven endnu, men mine infektionstal er for høje og min lever er virkelig skidt kørende pga. Smertestillende dagligt i så lang tid. Og min læge kan godt se og forstå at der SKAL ske noget nu, for der ER noget helt galt når vi gennemgår det sidste halve års forløb. Så jeg bliver henvist til en tværfaglig udredning som det næste på dagsordenen. Jeg nævner også min (og jeres) mistanke om borrelia uden den store reaktion….

Idag er det lørdag (indlægget er skrevet igår) – det er 2 dage siden jeg var hos lægen, og jeg har netop modtaget svar fra min blodprøve ang. Borrelia.

POSITIV.

FUCK.

 

Jeg er totalt rundtosset og ved ikke om jeg skal grine eller græde. Det ender med at jeg græder… som pisket! Og jeg er frustreret, sur, uforstående og forvirret over at det er et BLOGINDLÆG der har gjort, at jeg måske endelig kan komme videre og blive fri for alle smerterne, bekymringerne og uvisheden – fordi der var omsorgsfulde læsere der hjalp mig med en mulig diagnose. Hvis det altså ikke er for sent….

Jeg har – og har haft alle symptomerne på Neuroborreliose – det vil sige at virussen/sygdomnen nu er gået i mit nervesystem. Og nu har jeg også en positiv blodprøve for Borrelia – fordi jeg selv bad om at blive testet. Jeg er mildest talt i chok.

Jeg begynder derfor selv at ringe rundt til lægevagten osv. Fordi det er lørdag og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op og hvad man gør, når jeg ikke kan komme i kontakt med sin egen læge før mandag.

Jeg ringer også ind til Rigshospitalet og den afdeling som jeg har været indlagt på og har været i et videre forløb hos, og hører om den læge/neurolog der har fulgt mig (og som har bedt mig om at kontakte ham, hvis der er forværring eller ny viden) tilfældigvis er på arbejde. Og her bliver jeg “mødt” af det mest usympatiske menneske jeg nogensinde har snakket i telefon med. Jeg er altid et meget høfligt menneske, og havde på ingen måde fortjent den behandling/overhaling jeg får i telefonen. Og undskyld mig, jeg ved godt at det danske sygehusvæsen er presset, men den “skideballe” jeg fik lige dér for at ringe, den er simpelthen ikke ok! Der bliver snakket SÅÅ grimt til mig, at jeg bryder fuldstændig sammen.

Det er bare det sidste jeg har brug for nu. Endnu én der tager mig useriøst til trods for mit forløb og min positive prøve.

Så lige nu venter jeg, til det er mandag – altså imorgen – og jeg forhåbentlig kan få afklaring om hvad der skal ske med mig. Men jeg forstår ikke hvorfor jeg har skulle kæmpe såå meget for at få et gennembrud.

Det er vigtigt for mig at dele det her med jer, da jeg om nogen har haft brug for jer og jeres viden. Og derfor tænker jeg, at der måske også er nogen der har brug for min historie.

Jeg følger naturligvis op, når der er afklaring.

 

 

32 kommentarer

  • Sikke noget – puha, jeg havde også været tosset. Rigtig god bedring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh hvor er det bare frustrerende at høre om dit forløb, Trine! Man får lyst til at ruske i lægerne!! Det er desværre langt fra første gang jeg hører om sådanne historier.. jeg har både venner og familie med lignende historier om ‘uopmærksomhed’ fra lægernes side i ret alvorlige situationer. Jeg har også selv haft et langt sygdomsforløb med situationer hvor jeg ikke er blevet taget seriøst, så jeg føler virkelig med dig. Så her kommer et råd, som jeg ved du ikke har spurgt om, men du kan jo tage det eller lade være 🙂 Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv (og som flere af mine venner i lignende situationer også har haft glæde af) er hjælp fra en biopat eller homøopat. Den bedste i DK er efter min og mange helsekostforretningers mening, Frede Damgård, som befinder sig i Århus- han er yderst grundig og meget seriøs omkring de symptomer man oplever. Jeg har altid brugt ham når lægerne ikke kan hjælpe mig- og hver gang hjælper han mig stort- og vedvarende!! Jeg tænker mest på alle dine følgevirkninger nu, at det vil gøre sig godt med en god kostplan og tilskud. Jeg har en lidt skør historie om et besøg hos ham pga fodvorter som jeg havde haft i over 10 år, og havde fået dem frosset en milliard gange hos lægen, men de blev bare større og større og rødderne gik så dybt at det gjorde ondt at gå. Frede Damgård satte mig på kostplan og masser af kosttilskud- og efter en måned faldt fodvorterne selv af!! For mig var det et mirakel! Og samtidigt fik jeg det SÅ godt i kroppen og masser af energi! 🙂 jeg håber du vil prøve det- der er ikke det han ikke kan hjælpe med- hvis man altså tager ham seriøst! Mange tanker og gode vibes fra Østjylland <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lucy

    Jeg krummer tæer over din historie og føler med dig – jeg gik et lignende forløb igennem sidste år. Kyssesyge var min synder, men det blev først testet da jeg bankede i bordet ved lægen, og insisterede i en test. Efter 4 mdr med symptomer som “ikke kunne forklares medicinsk” og en følelse af at være ved at blive skør, fik jeg en undskyldning fra en meget flov læge, som måtte erkende at eb-virus kan se ud på flere måder. Det tog 9 mdr at blive rask, og forløbet blev afløst af en glædelig graviditet, som ender om en 4 ugers tid…
    Det kan kun gå fremad for dig herfra, du er ikke alene og nu er der svar! Og selvom at læge/hospital systemet er til at blive vanvittig af, så er læringen stor – man skal aldrig tro på andet end den sandhed man selv mærker ♥️ Sender dig alt godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Maria Salling Nielsen

    Kære Trine

    Ganske forfærdeligt forløb du har måtte gennemgå, jeg håber du straks kommer i behandling for borrelia og du bliver rask.
    Når du er helt frisk igen, så lov mig du tager fat i patientklagenævnet og får startede en sag om erstatning og oprejsning.
    Nej penge ændre ikke på hvis du skal leve med varrige skader, men når man som dig har stået og stampe i jorden og forsøgt at råbe autoriteterne op fordi du kunne mærke noget var helt galt, og ikke er blevet lyttede til, så kan frustrationen og retfærdighedsfølelsen være svær at rumme og leve med.

    Jeg er skal selv i gang med en sag mod Køge ortopædkirurgisk afdeling, da de overså en brækket knogle i min venstre fod som i 4 år har gjort vanvittig ondt og som både kostede mig job og langvarig morfin piller for overhovedet at kunne være til. Hertil kommer så den nedsatte mobilitet..

    Så bliv rask kære du, saml krafter – and the go fight!

    God bedring herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skræmmende😢ønsker dig rigtig god bedring 🙏💐❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Kusk

    Wow! Det er VIRKELIG et svigt fra det danske sygehusvæsen. Gad vide om du nogensinde havde fundet ud af det, hvis det ikke havde været for bloggen. Godt du endelig har fået en diagnose, så du har noget at gå videre med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Det lyder forfærdeligt.

    Kan du se på sundhed.dk, hvad din spinalvæsken blev tjekket for i foråret? Og ved du, hvilke slags antibiotika du har fået? Borrelia er følsom overfor alm penicillin, som du nok har fået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • BB

    Det lyder forfærdeligt og din sidste samtale ned lægen lyder til at være så uprofessionel (fra hans/hendes side selvfølgelig). Er forundret over dette kan ske i det danske sundhedsvæsen! Ønsker dig alt det bedste og at din sygdom nu kan kurres -skriv endelig en opdatering når du ved mere, dette er næsten bekymrende at bare læse om!! Hvis du skal slappe af og har brug for at se andre der har prøvet at stå i din situation (om at ikke kunne blive diagnosticeret, og løsningen kommer via nettet!, så se “Diagnosis” på Netflix. Rigtig god bedring og styrke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Årh Trinepige! Hvor er jeg ked af dit forløb! Det er på ingen måde okay, at man skal gå så længe med de smerter og ovenikøbet selv stille diagnose- Ønsker dig alt det bedste. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Pyha, sikke en forfærdelig omgang du har været igennem! Jeg krydser virkelig fingre for, at du snart får det bedre!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mitte

    ❤️❤️❤️❤️❤️ puuuha for en omgang. Alt mulig god bedring til dig. Jeg håber du får hjælp og svar.. hurtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie Thomsen

    Rigtig træls historie, du der fortæller og træls at der skulle gå så lang tid før du får en diagnose/forklaring på dine symptomer. Nu vil jeg håbe at der er nogle af de involverede parter der er fair nok til at beklage at der ikke blev tænkt i retning af borrelia. Jeg er selv sygeplejerske og ved at det sommetider kan være et detektivarbejde at udrede symptomer, men det er ikke i orden at ingen har tænkt i de baner. Rigtig god bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hold nu op!! Sikke et helvede. Jeg har ingen erfaringer, viden eller andet jeg kan dele. Men vil sende dig al den styrke jeg kan og et kæmpe virtuelt kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Sender en masse positive tanker din vej og håber på du snart får det bedre med denne opklaring af mysteriet! 🤞 Det kan ikke være rigtigt at du skal behandles på den måde – jeg tror det danske sundhedssystem trænger til en ordentligt overhaling i patient kommunikation og omsorg ❤ Godt du siger fra og selv råber op – desværre lader det til at det er det eneste der virker 🤔 God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Fabricius

    Sender dig al den kærlighed jeg overhovedet kan ❤️❤️❤️❤️😘😘😘😘 Hvor er det bare synd at du skal gennemgå alt dette. Håber du snart kan komme ovenpå 😘😘😘💕❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tænk at frustrationerne over historier som din, kan hobe sig så meget op at man rent faktisk bliver mundlam!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Verdens største krammer herfra musse! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michéle

    Hej Trine. Jeg er så meget i chok, og samtidig så glad på dine vegne over at der endelig er kommet svar. Hvor er det dog forfærdeligt! Jeg sender dig en masse tanker og håber at alt vender nu og kun går din vej, for det fortjener du!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er ked af at sige det, men man kan ikke bruge den øne blodprøve til noget mht diagnostik af borrelia. Prøven viser at du måske engang har mødt bakterien. En stor del af befolkningen er positiv for IgG borreliaantistoffer selvom de aldrig har haft symptomer eller nogensinde får det. Det er ikke så simpelt som du stiller det op. Du er ikke positiv for det antistof, der hedder IgM, og som er det der viser pågående infektion. Så inden du bliver sur på alle lægerne så husk at de helt sikkert har overvejet borrelia og at de af forskellige årsager og tidligere prøvesvar og undersøgelser ikke mener, det er sandsynligt. Kort fortalt: blodprøven viser ikke at du har neuroborreliose, men den kan heller ikke udelukke det.
    Mvh en læge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Salmonstreet

      Hej Ida. Det har jeg helt forståelse for, men alle de symptomer jeg ha haft det sidste halve år er præcis de samme som for Neuroborreliose, så at blodprøven bekræfter Borrelia + symptomerne så tænker, at jeg måske endelig er på rette vej og at synderen “måske” er fundet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Lyder desværre som min mands historie. Der gik dog desværre 5 år inden man fandt ud af at han havde Borrelia+Bartonella… 5 år med smerter, bekymringer, frustrationer og ind og ud af sygehuse i både DK og udlandet. Det var også os selv der stødte på Borrelia og bad om at få testet for det (og det er de danske læger ikke begejstret for at gøre skal jeg hilse og sige) Det har været frygteligt for at sige det mildt.

    Et godt råd herfra… Vær vedholdende med lægerne, ‘tramp i gulvet’ og lad dig ikke spise af med en kortvarigt pencilinkur..

    Det er desværre nogle gange nødvendigt at være lidt usympatisk for at blive hørt, når man er i det danske sygehussystem…

    Pøj pøj 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Hej Trine
    Jeg sidder her med trist sind på dine frustrerende vegne. Løbende har jeg fulgt dig/ jer og troede faktisk at du med symptomerne var testet for borrelia under udredningen. Vi har ikke haft samme forløb men alligevel lidt lighed til den frustration hvor man manglede faglig opbakning. Jeg er ked af at du har oveni alt, oplevet at blive uberettiget overfuset af faglig person som du håbede på hjælp, om ikke andet på dine spørgsmål en lørdag hvor du står med et klart svar. Det er nok ikke en trøst, men fokuser på at der er mulighed for at komme fremad og forhåbentlig på sigt kan give dig rette behandling, så du kan vende tilbage til en “normalt liv” og symptomerne kan minimeres hvis ikke helt fjernes.
    Mange tanker til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg har, siden jeg har været helt lille, gerne ville være læge. Jeg er nu i gang med 11. semester på uddannelsen (ud af 12), og jeg er mildest talt virkelig bekymret for mit fremtidige virke! Jeg startede med en naiv drøm om at gøre en forskel for folk, og jeg brænder for mit fag. Desværre er jeg i mine klinikophold i forbindelse med min uddannelse blevet mere og mere bekymret for det danske sundhedssystems tilstand. Den tid det kræver at møde mennesker i deres sårbare situation (som det er når man er syg, uanset årsag), er sparet væk. Alle er pressede og dette gælder ikke mindst patienterne. Jeg har ikke længere mulighed for at skifte uddannelse, men hvis jeg vidste hvad jeg ved i dag, ville jeg aldrig have læst til læge. Jeg er typen der tager

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Husk at du (altid)kan få et yderst interessant job med meget gode forhold i medicinalindustrien 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Trine, nu har jeg fulgt deg et stykke tid og det er tid for masser af kærlighed fra denne kant til dig. ❤️ Jeg sidder her og nærmest græder på dine vegne. Hvor fanden har sundhedsvæsenet gemt hovedet når de har behandlet dig det sidste halve år!? Jeg føler så meget med dig og krydser alt jeg kan, for at du nu (ja, i morgen så…) får lige præcis den hjælp og omsorg du fortjener fra sundhedsvæsnet, forhåbentlig kan de nu rette op i noget af den skade de har forvoldt dig. Jeg sender dig så mange gode tanker og kærlighed og god vind på din vej videre til at blive rask – helt rask! 🙏🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zessa

    Årh øv for en omgang 😔 Kan du ikke ringe til lægevagten igen, og håbe på du kommer til at snakke med en anden med en lidt større forståelse 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Kære du.
    Rigtig god bedring!
    Håber, at du nu kan få den rigtige behandling omsider.
    Vil lige tilføje, at mange får en positiv Borrelia blodprøve, uden at det betyder, at det er årsagen.
    Mange har haft det uden at vide det, og uden at have symptomer.
    Når det så er sagt, så HAR du jo ekstremt mange symptomer.
    Håber, du bliver taget alvorlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Kære Trine! Øv for en omgang, hvor er det frustrerende at læse!! 🙁 Det er godt nok en ærgerlig situation de læger har bragt sig i. Det er mildest talt ikke i orden. Hvor jeg håber du kommer hurtigt i den rette behandling og kommer ovenpå. Rigtig god bedring og tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Stakkels dig! Men hvor er det godt at det endelig er kommet svar – også selvom vejen dertil er la g og kringlet.
    Jeg ville nok overveje at klage til Patientklagenævnet, da sådan en borrelia test burde være taget som noget af det første – eller i det mindste bare på et eller andet tidspunkt over det sidste halve år 🙄 Jeg håber du får en god snak med lægen imorgen og kan komme igang med en effektiv behandling ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg sidder helt og får kuldegysninger af at læse denne update. Hvor er det fuldstændig ufatteligt, at du selv har skulle presse så meget på for, at dine symptomer og smertehelvede er blevet taget alvorligt, og hvor er det utroligt fantastisk, at nogle af dine læsere kan genkende symptomer, som fagpersoner ikke har kunne. Jeg er mildest talt chokeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hold kæft hvor er det ringe behandling. Og man snakker jo ik om én læge, som ene mand overser muligheden for at det kan være borrelia. Det er jo mange forskellige, det er simpelthen så pinligt. Også en sygdom, som kan opdages med en simpel blodprøve. Jeg bliver fandme helt hidsig på dine vegne. Og så i disse tider, hvor det da ikke er sjældent man hører om sygdommen. Nu håber jeg satme der er nogen, som får fingeren ud og får hjulpet dig så hurtigt som muligt. Og en undskyldning ville sgu også være på sin plads! Undskyld mit sprog, men det er sgu en om’er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja Kamper

    Åhh kære trine, det har du om nogen bare ikke fortjent at skulle igennem. Håber du møder nogen der vil lytte til dig på mandag, når den udforskammede læge ikke ville. Mange knus til dig fra os alle tre i kællerød.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det skulle ellers ikke handle mere om sygdom...