3 smukke farver til førstesalen

Vild kontrast i kælderen!

Vi er i gang med at klare de sidste ting på vores badeværelse i 2 plan i disse dage – ikke sagt at vi bliver færdige inden for de næste par dage. For der mangler stadig en del, men det begynder så småt at tage form! I dag har nederste plan fået farve på væggene, og det vil jeg da lige dele med jer! Det står stadig og tørrer på billederne her, og jeg skal lige gå det hele efter i morgen – da der er et par steder der lige skal have en omgang mere. Men man kan fornemme hvad farven gør for rummet.

Det er en ret vild kontrast til den ikke renoverede kælder!! Og farven er stadig én der kradser lidt i hjernen! Men jeg er sikker på, at når der kommer ordentlig belysning, og alle detaljer osv. kommer på plads og det bliver stylet med grønne planter og hygge, så skal det nok blive godt! Men den er ret vild… på mange måder!

Farven hedder Sundsvall fra Beckers, og vi har fået tonet en lignende farve til væggene i kælderen, da de skal have speciel maling (silikat-maling) pga. de calsitherm plader vi har energiforbedret med.

Her kommer lidt billeder fra dagens arbejde – det skal lige siges at farven er oplyst at et hæsligt arbejdslys, som ikke yder farven retfærdighed overhovedet! Jeg tager nogle bedre billeder når vi har fået rigtigt lys op! Vi synes at farven er rigtig smuk, men hånden på hjertet, så er der stadig et eller andet bed farven, som vi ikke helt ved om er 100% det vi gik efter – hvad synes I?

4 kommentarer

  • Isabella

    Jeg syntes det er en fed farve!
    Meget modigt men det ser godt ud til mursten og fliser – særligt på det sidste billede hvor der er mere naturligt lys 🤞🏻☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • BB

    Virkelig en spændende farve, men jeg er ikke sikker på at jeg får den der spa-lækkerhedsfølelse af den, som jeg ellers synes jeres rå og smukke badeværelse har potentialet til. Kunne forestille mig farven til mange andre stemninger og rum derimod! Men kæmpe respekt for at I tør prøve grænsene af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Salmonstreet

      Du har helt ret! Vi har faktisk også malet om nu! Tak for din ærlighed ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Det bliver så godt 👍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 smukke farver til førstesalen