"Mesterskaberne" på DR1 - program 4.

Wow!! Så kom der farve på badeværelset i 2 plan…

Samarbejde med BECKERS MALING.

Det kradser lidt i hjernen når jeg ser farven sammen med vores rå mursten og marmor fliser – men det kradser på den der “aha…” -agtige måde, hvor jeg tænker “Det kan noget – men det er stadig lidt anderledes i forhold til, hvad jeg havde forestillet mig!” – og det er sundt for min kreativitet!

Vi har valgt farven “Sundsvall 1622” fra Beckers Maling til vores store badeværelse i 2 plan. Hvis jeg skal beskrive farven minder den nok mest om en blanding mellem peach og terracotta. Den er lidt feminin men uden at blive tøset. Og det var dét vi prøvede at ramme, fordi det vil give noget modspil til de rå vægge. Og så var mine tanker også, at det skulle være en farve, der kunne spille godt sammen med grøn/grønne planter, så vi kunne give badeværelset et eksotisk look, hvis vi havde lyst til dét engang imellem. Vores spa-afdeling i kælderen bliver jo også denne farve, og tænker at lidt “jungle tema” dernede kunne være fedt!

Vi er meget inspireret af det grafiske pt. og mødet mellem materialer og farver. Og derfor synes vi også at “Sundsvall 1622” kunne give et modigt modspil til vores lidt neutrale “non-colours” der var på badeværelset inden vi malede.

I det hele taget så tror jeg, at vi godt kan lide at renovere vores gamle hus på en sådan måde, at huset er spændende selv uden interiør og at det ikke KUN er vores indretning der gør det sidste. Men at alle flader og materialevalg osv. er dét der gør det hele specielt.

Så man kunne i princippet tømme huset for møbler og nips, og så stadig se vores stil i det, fordi vi netop ikke bare laver en klassisk renovering med hvidt i hvidt. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER møbler og pyntesager, men jeg synes at det hele får et andet liv, hvis omgivelserne ikke er for neutrale.

Én ting er at stå med en lille farvebrik som denne fra Beckers, og noget andet er når den pludselig er på vægge og lofter! Jeg plejer at have en visuel idé om hvordan en farve ser ud i et rum, men jeg kan stadig blive overrasket. Og denne farve har faktisk overrasket mig lidt – men på dén der “spændende” måde.

Jeg er rigtig dårlig til at købe farveprøver, og male dem på væggen inden jeg beslutter mig. Men det er absolut en god idé at gøre, hvis man er usikker!! Så er det alle pengene værd! Især hvis man væver lidt imellem flere farver, så kan det bestemt anbefales!

Her er lidt billeder af badeværelset inden det blev malet:

Gelænder og brusevæg/brusedør bliver også i en farve Ala “Sundsvall” – nemlig denne peach/teracotta farve. Det bliver ret vildt at se! På billederne her er det kun vores træ-model man kan se, men det bliver så lavet “rigtigt” i jern og pulverlakeret i farven.

Hvis tidsplanen holder skulle vi gerne få det færdige gelænder og brusevæg/dør om en måneds tid. Jeg glæder mig!! Men er dælme også lidt spændt på om det visuelle billede jeg har i hovedet igen tager fusen på mig… Jeg trøster mig med, at jeg til hver en tid hellere vil have noget specielt, end noget der er kedeligt. 😊

Og her er der billeder af de malede vægge og lofter. Vi mangler stadig at male dør, vægge i kælder mm.! Men jeg følger naturligvis op på det med en masse billeder når vi er nået lidt længere.

Lyset giver virkelig en fin effekt til farven. Pt. Har vi ikke lamper herude endnu – så det er kun naturligt lys jeg har at arbejde med, når jeg tager billeder, og det gør at farven godt kan changere lidt.

Indtil videre har vi kun brugt Beckers Maling her i huset. Og det er der en grund til. For det første er det virkelig lækker maling at arbejde med, farverne er såå lækre! Og så er det både miljøvenligt, svanemærket og astma/allergimærket!

Du kan læse meget mere om Beckers her (og du kan desuden se farvekort på deres side!):

https://beckers.dk/

Inspirationsbilleder/moodboard med billeder og farver fra Pinterest.

Jeg gemmer virkelig mange billeder på min telefon (for mange måske) men jeg synes det er rart lige at have nogle inspirationsbilleder, især når det kommer til farver og farve-sammensætninger jeg bliver inspireret af, og dette er nogle af dem jeg har gemt til vores store badeværelse.

Hvis du vil se indlægget fra da vi malede vores andet badeværelse , så kan du se det her:

http://salmonstreet.dk/2019/02/28/jeg-er-saaaaaa-glad-badevaerelset-er-malet/o

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mesterskaberne" på DR1 - program 4.