Fremhæv detajler med farver på væggene! – Salmon Street
Næste skridt mod nye badeværelser!

Fremhæv detajler med farver på væggene!

Reklame for BECKERS

Hvis der er én ting jeg synes farver på væggene kan, så er det at fremhæve dét som man synes er smukt ved ens hjem eller hvis man har nogle yndlings ting, som man bare knus-elsker i indretningen. Jeg elsker at forene farver og interiør. Det giver en helhed som hvide vægge – efter min mening –  ikke helt kan på samme måde. Jeg synes også farver på væggene giver hjemmet personlighed og hygge!

I vores gamle lejlighed i Laksegade brugte vi masser af farver på væggene, blandt andet for at fremhæve de flotte lysninger og høje paneler som Anders lavede i lejligheden. Lige pludselig lagde man bare mere mærke til det hvidmalede træ, med alle detaljerne som stod skarpt til de grønne og blå nuancer.

Her i huset har vi nogle gamle smukke franske døre, og med lidt farve på væggene – gerne en lidt mørk tone – vil der komme en smuk kontrast, som helt sikkert vil fremhæve dem. Jeg har købt en sjov lys installation (Hos LebenCph) som jeg har glædet mig til at hænge op på væggen, men jeg ville vente til jeg havde fundet en farve der kunne fremhæve og komplimentere den på den helt rigtige måde, for det synes jeg at den kræver.

Jeg tog en tur i Beckers farvehandel og fandt en farve der hedder “Hamar 1849” fra Beckers Living farvekort og jeg er ret sikker på at den vil fremhæve det flotte rå metal og bladguldet inde i lampen, og gøre at den bliver en del af væggen og indretningen. Og så er den tilpas mørk til at få de hvide paneler og døre til at stå flot. Den bare den dér helt rigtige army-grøn/brune nuance hvor den stadig hverken er for skarp eller for kedelig – jeg er vild med den og den kommer til at passe godt ind i resten af husets farve-palette.

(Lampen var ét af de køb hvor jeg vidste, at den skulle jeg bare have! Uden rigtig at vide hvor den skulle hænge osv. Men jeg synes at den skal have noget andet end én hvid væg at hænge på)

Min plan er at lave et rigtig hyggehjørne til vores hjemmelavede barbord. Og her vil jeg bruge det fine lys-kunst til at skabe stemning sammen med Beckers Living farven “Hamar 1849”.

*Det er ret sjovt at tage udgangspunkt i en yndlingsting når man vælger farver til hjemmet. Det kunne også sagtens have været et billede eller et møbel, som kunne give inspiration til farvevalget på væggen*

Jeg har som sagt brugt Beckers Living maling, som er miljøvenlig, svanemærket og allergi/astamærket! Faktisk er Beckers Nordens mest miljøvenlige maling og de var også de første der fik svanemærket! Jeg har efterhånden malet en del vægge med denne maling, og dækkeevnen er i top selv med mørke toner. Så man føler altså bestemt ikke at man går på kompromis med kvaliteten, fordi man har valgt en miljøvenlig maling – tværtimod!

Du kan for resten læse meget mere om Beckers her: https://beckers.dk/ 

Du kan blandt andet læse, hvorfor det er en god idé at bruge vandfortyndbar maling! Og hvor meget det gavner miljøet at bruge maling som Beckers!

 

Husk at bruge malertape! Det er altså bare meget nemmere og hurtigere at lave flotte lige kanter. Og så brug pensel så du kommer godt ind i kanterne og helt ned til panelerne.

Her har væggen fået første gang, den skal lige have en tur mere før den dækker 100%. Men to gange er faktisk nok hvis man er grundig, Beckers Living farver dækker virkelig godt! Jeg har arbejdet med andre mærker – og der har jeg ofte skulle male 3 gange eller mere når jeg brugte mørke toner, men det slipper jeg heldigvis for her.

Nu skal malingen lige tørre, inden vi hænger lys-kunsten op. Jeg er vild med farven! Jeg har valgt kun at male denne væg til at starte med da jeg gerne lige vil se hvordan farven ser ud når den er helt tør og i dagslys.

Og her er det færdige resultat i dagslys! Jeg synes virkelig at vægfarven klæder lampen så det hele spiller bedre sammen.

7 kommentarer

  • Line

    Hej Trine og Anders,

    Hvordan har I hængt lampen op? Jeg kan ikke rigtig greje fidusen da den jo er temmelig tung og lidt svær at håndtere alene for lille mig 🙂

    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Hej Line! Vi har boret et par huller i toppen med et metalbor og boret en træstav op på væggen i samme bredde som lampen. Så kan du bore den fast ved at bore oppefra og ned i staven 🙂 håber det giver mening!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Tusind tak for svar. Det giver totalt mening:-)
      PS jeres hjem og gå-på-mod er en kæmpe inspiration

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WOW Hvor er den lampe der den fedeste lyskilde ever seen! Er det one off eller findes de i butik? daaamn! Lækkert med farven og jeres smukke barbord 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Hej Therese! Prøv at skriv til Michael fra Leben Cph – jeg ved ikke om han kan skaffe flere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Super flot 👍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Næste skridt mod nye badeværelser!