Midlertidigt køkken og bad – part 2 – Salmon Street
Midlertidigt køkken og bad - part 1

Midlertidigt køkken og bad – part 2

I går rev vi det sidste af vores gamle køkken ned, og under de gamle gulvbrædder gemte der sig desværre et par bjælker under køkkenet, der ikke var i så god stand og de skal derfor udskiftes. Så vi har bestilt nogle “nye” gamle bjælker, da det er MEGET vigtigt at konstruktionen er i orden, når der kommer et tungt badeværelse ovenpå, da fliser og beton vejer en del! Og da vi gerne vil have halvt synlige bjælker i vores kælder, for at vinde noget lofthøjde (da vi kun har omkring 190 cm. dernede lige nu) så er det måden at løse det på.

Det ser jo bare pænest ud med de gamle smukke bjælker og vi går meget op i at få det originale udtryk frem og bevare æstetikken. Så der må trylles lidt af Anders. Og han arbejder jo heldigvis med renovering af fredede bygninger til hverdag, så han kender turen når der skal laves nyt bjælkelag.

Men wauw et stort dejligt rum der er kommet frem efter det gamle køkken er pillet ned! Det skal helt sikkert nok blive et stort og lækkert badeværelse! Jeg glæder mig og er i fuld gang med planlægningen mht. materiale-valg, fliser, armaturer mm.




Sådan ser vores entré ud pt (se billedet nedenunder) – ikke et smukt syn at blive budt velkommen til, når man kommer ind i huset! 😀 Men det går nok, nu hvor resten af huset er nogenlunde rydeligt/nydeligt i stueplan – lige på nær det gamle køkken altså!

Jeg er blevet ret glad for vores midlertidige køkken-løsning, og nu hvor der er kommet en lampe op over “køkken-øen” fungerer det virkelig godt! Jeg fik lavet et solidt måltid mad til Anders og hans kammerat i går, og det blev vidst godkendt! Kammeratens kommentar til måltidet var i hvert fald, at efter at have spist min hjemmelavede mad, pludselig forstod hvorfor Anders holdt godt fast i mig – haha! Det er vel både et kompliment og det modsatte? 😀

Og det gamle badeværelse på førstesalen ser nu således ud! Billederne er taget da det var halvmørkt og det gør altså heller ikke noget godt for det efterhånden temmelig slidte badeværelse! Og fordi at badeværelset nu ser sådan her ud – nærmest ikke eksisterende, og jeg ikke har været så begejstret for vores toilet i kælderen (hvor der desuden heller ikke er badefaciliteter) så har vi jo skulle finde en midlertidig løsning – og se såå lige med lidt længere nede….






Den her hvide kasse i vores stue/køkken er nemlig vores midlertidige toilet, bad og håndvask – + vandforsyning til vores køkken! Drøn smart! Og meget bedre end en udendørstoilet-vogn her i de kolde måneder! Så vi er godt kørende her i det gamle hus i Valby, og skal nu ikke tænke på at faciliteterne ikke er i orden de næste par måneder, for vi har alt hvad vi skal bruge for at klare os. Fedt!! Så nu kan vi bare give den gas med at få sat badeværelserne i stand!

Løsningen hedder en CUBILOO og du kan se billeder herunder:





Læs mere på https://www.cubiloo.dk/

4 kommentarer

  • Tine

    Så fint! Følger Jer troligt og jeg er da også selv blevet inspireret til nogle tiltag eller to. Dog undrer jeg mig over, hvor håndvasken er i det midlertidige køkken? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Hej Tine!!
      Håndvasken er inde i vores cubiloo – som jo nærmest er en del af køkkenet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • cecilie

    hvor er skamlen fra, i bruger på det midlertidige toilet!? så fin!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Det er bare en genbrugsskammel 🙂 Jeg vil tro du kan finde lignende på dba 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Midlertidigt køkken og bad - part 1