Tone i tone med BECKERS – Salmon Street
"Det må være fedt at være SÅ kreativ....."

Tone i tone med BECKERS

Reklame for BECKERS

Da vi overtog huset fulgte der en del møbler med, og deriblandt 4 gamle halvmalede hvide reoler. De var stærke og solide, så vi besluttede os for at beholde dem til opbevaring imens vi renoverede. Vi har simpelthen så mange ting vi skal have ryddet op i, så det er godt at kunne pakke dem ud af flyttekasserne, så vi kan se hvad vi egentlig har og hvad der skal gemmes og hvad der skal smides ud.

Jeg gør virkelig alt hvad jeg kan, for at gøre det hyggeligt nede i stueplan imens vi renoverer ovenpå, og jeg duer bare ikke til at bo i ustruktureret rod for længe ad gangen… eller også er det en blanding af, at jeg bare elsker at indrette og rydde op, og stille tingene de “rigtige steder” – det giver mig virkelig meget indre ro og virker nærmest som terapi! Kender I det?

Og at give vægge og møbler en makeover med maling er bare sjovt – det giver rigtig meget effekt med forholdsvis få midler!

Så jeg fik den idé at jeg ville prøve at forvandle én af de gamle hvide reoler med træmaling og give et mindre stykke af væggen en smuk og rolig farve, for at lave en “tone i tone” effekt og gøre hjørnet i stuen mere hyggeligt. En forholdsvis lille makeover, men som giver en stor effekt. Og jeg vil sige at projektet sagtens kan klares på en aften, til jer der tænker “det har jeg ikke tid til….” – så det er bare i gang med penslen og rullen – og sæt lidt god musik på…!

Jeg gav reolen en hurtig omgang med sandpapir, selvom jeg tror den egentlig kun er grundet… eller den er i hvert fald aldrig malet færdig. Men for at være på den sikre side, er det en god idé lige at slibe lidt først, så man ved at malingen binder ordentligt!


Til reolen har jeg valgt farven “Skogsstig 562” fra BECKERS Elegant træmaling. Virkelig flot grå/brun farve med grønlige undertoner, som samtidigt med at være neutral også giver en lille smule varme.

Jeg brugte en penslen i alle hjørner og kroge først, og herefter rullede jeg alle de store flader. Hvis man er grundig behøver man faktisk kun male 2 gange! Især når det er lækker maling som denne! Og wauw! Sikke en lækker farve altså! Jeg overvejer om jeg skal have den på mine vægge et sted også, for den er simpelthen så smuk. Og alle BECKERS farver kan både laves til væg og træværk. Og jeg vil lige endnu engang nævne at malingen fra BECKERS er miljøvenlig og svanemærket og astma/allergimærket.

Imens reolen stod og tørrede, malede jeg er stor firkant med farven “Hampa 558” fra BECKERS Elegant vægmaling. Farven spiller fantastisk flot sammen med “Skogsstig” og giver en smuk tone i tone effekt! (Toni-i-tone er en type af farveharmoni, dvs. hvor man bruger farver i samme nuancer) Det er en rigtig god måde at bruge farver på, hvis man ikke er til det alt for spraglede og farverige, men stadig ønsker en synlig effekt. Til væggen bruger jeg  pensel til kanterne, ved paneler og loft og så brugte jeg en stor rulle til den store flade. Og det er naturligvis en god idé at bruge malertape hvis man er til skarpe kanter!

Her er først et før billede af det lidt kedelige hjørne og den knap så færdigmalede reol….

Og her er så det færdige resultat! En fin og forholdsvis lille makeover der kan klares på forholdsvis kort tid… Jeg brugte som sagt en aften på projektet og lod lige træmalingen tørre natten over inden jeg satte ting på reolen.

Så husk inden du smider dine gamle træmøbler ud, at de sagtens kan få et helt nyt look med lidt maling! Det er bare i gang med rullen og penslen!

Spørg endelig hvis der er noget I vil vide – her er et link direkte til BECKERS: http://www.beckers.dk/– hvor du kan læse meget mere om deres maling!

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Det må være fedt at være SÅ kreativ....."