Opbevaring på badeværelset og planlægning af førstesalen. – Salmon Street
De smukkeste detaljer!!!

Opbevaring på badeværelset og planlægning af førstesalen.

Beklager at der har været lidt stille på bloggen! Jeg har været ramt af sygdom, og nu er vi endelig begyndt at bygge første-salen op igen, og er derfor kommet til planlægningen! – Hvor vi kan gå lidt mere i detaljer om hvad der skal ske og hvad vi drømmer om. Det kan muligvis være at det bliver lavet om hen ad vejen og at vi får nogle andre og bedre idéer, men sådan er det jo ofte når man renoverer 🙂

Hvis I lige vil se lidt billeder af hvordan badeværelse og toilettet så ud da vi overtog huset er her et link:

https://salmonstreet.dk/2018/08/06/et-kig-paa-foerstesalen-bad-toilet-og-skunkrum/

Vi er så småt begyndt at planlægge indretningen af vores badeværelse på første-salen. Det har hele tiden været planen at rive væggen ned imellem de to nuværende rum, da det virker lidt fjollet for os at have bad og vask i ét rum og toilet i et andet. Der er en gammel mindre skorsten/udluftningskanal der skiller de to rum ad (som I evt. kan se på plantegningen lidt længere nede) og den skal naturligvis væk på førstesalen, men vi kan muligvis godt bruge den til at trække kabler og rør ned igennem til stueplan og kælder, så resten af den får sandsynligvis lov til at blive.

Som i kan se på billedet herunder, er der nu to døre (et til bad + vask og et til toilettet). Planen er at lave en dør i midten, og fjerne de to gamle døre.

I forbindelse med toilettet er der et lille skunkrum. Og vi har snakket om at det kunne være rigtig praktisk at lave noget af skunkrummet om til et “teknik-rum” – der hvor alle de lidt grimme ting bliver gemt væk som rør, målere, ledninger osv. Men i resten af rummet vil jeg rigtig gerne have bygget et lille baderums-opbevaringskammer – ligesom når man har et viktualierum til sit køkken. Et opbevaringsrum som skulle kunne fyldes op med toilet-sager, så man altid har et lille lager i huset – og bare til de ting som man ikke bruger hver dag. Ville det ikke være smart? Man har jo aldrig plads nok i de opbevaringsmøbler der ofte er under vasken osv.

Her er billeder af skunkrummet fra da vi overtog huset. Der er næsten højt nok til at man kan stå derinde.

Jeg har lavet en hurtig plantegning over hvordan vi tænker at vores badeværelse på førstesalen kunne blive indrettet. 

De to øverste rum er de føromtalte teknik-rum og opbevaringsrum. Der bliver lavet en dør fra badeværelset til opbevaringsrummet (ligesom der faktisk er nu) og vi kommer muligvis til at lave en inspektions-lem ude fra trappen til teknikrummet, hvis det bliver for trængt igennem opbevaringsrummet.

 

Her er et billede taget fra det ene hjørne af plantegningen, for at kunne visualisere rumfornemmelsen. Farver, materialer og møbler er kun placeret, for at vi kan få et overblik over hvor meget plads osv. vi har at arbejde med og er ikke sådan som badeværelset ender med at se ud mht. stil og stemning 🙂 Jeg følger naturligvis snart op på dette indlæg mht. valg af fliser, armaturer, badeværelsesmøbler osv. – men vi har lige et par prøver på fliser osv. som vi skal kigge på først, inden vi tager de sidste beslutninger.

8 kommentarer

  • Dejligt indlæg, så hyggeligt at følge med! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Vi skal nemlig i gang med 1. sals badeværelse snart. Er jeres med let gulvkonstruktion? Og hvordan griber I det i så fald an?
    Skal I have gulvvarme?

    Kh Lena

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Det ved vi faktisk ikke helt endnu – men planen er bestemt at vi skal have gulvvarme på hele førstesalen inkl. badeværelset 🙂 Men jeg skal nok følge op på dit spørgsmål når vi er klogere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lena

      Årh det vil være super. Lige nu står vores projekt bare stille. Mangler viden, inspiration og håndværkere 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Vi skal nok vende retur 🙂 ellers må du lige prikke til os igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Så hyggeligt at følge med hos jer 🙂 Vi har separat toilet og bad. Lurede max over det i starten – men er blevet super glad for det. Nyder at ku ha badet for mig selv – uden at gæster bruger rummet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Hej Camilla! Jeg har også selv haft opdelt i min tidligere lejlighed, og det var også super fint! Men I dette tilfælde er rummene drøn svære at få udnyttet ordentligt, så derfor slår vi dem sammen! men tak for at du følger med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De smukkeste detaljer!!!