De sidste to rum på førstesalen – Salmon Street
Stue på førstesalen...

De sidste to rum på førstesalen

Og SÅ var det vist på tide, at vi lige fik taget indlægget med de to sidste rum på første-salen, inden Anders har revet det hele ned! Beklager at det lige har taget et par ekstra dage! Vi havde det ene rum fyldt med flyttekasser (stort set alle vores ting stod i det ene rum) og det har jeg brugt hele weekenden til at få styr på imens Anders begyndte nedrivningen af loftet, så vi kan lave loft til kip. Vi har virkelig knoklet i de to dage her, men det har været fedt at se resultater!

Vi blev enige om at få sat skub i første-sals projektet imens vi stadig har “nogenlunde” gode temperaturer udenfor, da vi har fjernet al isolering for at kunne komme til at rive ned og bygge. Og så kribler det jo i Anders for at komme i gang! Jeg bliver gang på gang imponeret over hvad den mand kan udføre på forholdsvis kort tid!

Det har været ret behageligt at vejret har været lidt “trist” de sidste par dage, så vi ikke er smeltet midt i alt roderiet (Ja, jeg elsker jo regnvejr, så jeg har været vældig godt tilfreds med at gå og hygge indenfor med at pakke ud, især fordi jeg kører med brændende duftlys i hele hytten, for at få lidt mere af nikotin-lugten væk)

Planen pt. er at lave 2 værelser og en gæste-hems, og skal der som skrevet i forrige indlæg være en lounge-stue – se indlæg: https://salmonstreet.dk/2018/08/07/stue-paa-foerstesalen/ og så kommer der toilet og bad – se indlæg: https://salmonstreet.dk/2018/08/06/et-kig-paa-foerstesalen-bad-toilet-og-skunkrum/

Her er lige en plantegning over hvilke rum der er taget billeder af:

(Jeg har markeret værelserne med rød, men vi har planer om at lave om på værelsernes størrelse, for at lave en større stue)

Her er lidt billeder af hvordan de to værelser så ud, inden Anders gik amok!

 














3 kommentarer

  • Anne

    hvordan finder man ud af sådan noget med bærende vægge osv?
    Vi leder også efter hus, og hvis vi skal have budget og beliggenhed til at passe, så må vi finde noget der skal gøres lidt ved. Dog ikke for meget, for vi er bestemt ikke handy-mennesker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Jeg vil anbefale at du bruger nogle faglærte til den slags! Jeg er jo så heldig at kæresten er håndværker og ved en del – men vi er også nødsaget til at bruge andre fagfolk, når vi kommer i tvivl og hvis der er noget vi ikke selv kan udføre. Men man kommer da et stykke med “banke på væg” reglen – hvis man kan høre væggen er af træ, så er den aldrig bærende…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Så spændende at følge med i – når vi finder det perfekte hus skal vi også igang. Sikke en smal høj radiator bag døren 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stue på førstesalen...