Flise-inspiration i Mosaikhjørnet – Salmon Street
Sandheden om mit Salmonstreet...

Flise-inspiration i Mosaikhjørnet

Vi har været en tur i mosaikhjørnet i Glostrup og kigge lidt på fliser og klinker til vores kommende villa. Vores badeværelse på Laksegade er lavet med fliser herfra, og vi har været yderst tilfredse med service og kvalitet! De har rigtig fine showrooms både i Glostrup og Brønshøj med masser af inspiration. Mosaikhjørnet i Glostrup har det største showroom, så jeg vil nok anbefale at man starter dér.

Vores næste badeværelse må gerne være i mørkere nuancer og være endnu mere råt, end det vi lavede på Laksegade. Og gerne med nogle unikke og skæve detaljer – det skal virke eksklusivt og industrielt på samme tid –  Jeg synes det er en fed blanding af stilarter, som jeg aldrig bliver træt af! Det bliver selvfølgelig lidt nemmere at gøre sig nogle mere præcise forestillinger om indretningen når først vi overtager huset, men det er sjovt at komme ud og blive inspireret, og samle indtryk til det endelige resultat.

Personligt kunne jeg godt tænkte mig to forskellige fliser – én type på væg og en anden på gulvet. På væggene har vi snakket lidt om at få fliser i kæmpe format! De er ikke mindre en 120 x 260 cm! Gad vide hvad mureren siger til det? De er nok ikke det nemmeste at arbejde med… men flot, dét er det!

Jeg elsker når gulvfliser/klinker er lagt i sildebensmønster, og ville rigtig gerne se om vi kunne finde på en kreativ løsning på dette – men nu må vi se! Det var i hvert fald mange flotte varianter! Og bestemt også nogle favoritter…

Her er lidt af de fliser vi kiggede på! Du kan også se mere på http://www.mosaikhjornet.dk/


2 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeg glæder mig til at se hvilke I vælger, men det skal nok blive flot er jeg sikker på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • salmonstreet

      Jeg er helt vild med dem i det store format! Men nu må vi se hvilke vi vælger….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandheden om mit Salmonstreet...