TOP 5 ØNSKELISTE! – Salmon Street
SOLGT!

TOP 5 ØNSKELISTE!

Vores top 5 ønskeliste for vores kommende bolig.

30624320_10156138611580822_1521611504569286656_o

Der er nu under 4 måneder til, at vi skal være ude af vores lejlighed – helt præcist 1/8-18.  Vi har stadig ikke fundet vores næste hjem, men jeg er heldigvis født optimist, så jeg er sikker på at vi nok skal finde det helt rigtige! Så ingen panik her, og det tror jeg nu heller ikke der kommer. Vi er enige om at leje noget midlertidigt hvis det rigtige ikke dukker op. Selvom vi bor lækkert nu, så er vi også typerne der sagtens kan bo i en lille ét-værelses lejlighed for en periode – eller i en campingvogn for den sags skyld. På det punkt er vi ikke så sarte – for når først vi går i gang med at sætte den kommende bolig i stand, kræver det også en del overskud at bo i byggerod.

Vi bliver spurgt igen og igen hvad vi helst vil have – lejlighed? Hus? Husbåd? Rækkehus osv…

Ærlig talt så ved vi det ikke! Men vi har dog nogle drømme og kriterier for vores næste bolig. Jeg har prøvet at lave en top 5 over hvad vi godt kunne tænke os:

1: Et Håndværkertilbud 
Vores førsteprioritet er, at det er en bolig der trænger til en kærlig hånd eller som kan laves markant om.

2: Flere kvadratmeter
Vores “gamle” lejlighed er 85 m2 – og det er egentlig meget fint når vi bare er Anders og jeg. Men vi mangler et ekstra værelse til når vi har overnattende gæster osv. Det ville også være dejligt med et rum jeg kan rode i, uden hele lejligheden bliver bombet med mine kreative gøremål! Og så ville det også være skønt, hvis der er plads til at rykke lidt rundt engang imellem, så møblerne ikke kun kan stå på én måde – jeg tror det er en pige-ting!

Derudover drømmer jeg da også om muligheden for at lave et walk-in closet! Så er jeg helt sikker på at jeg ikke vil rode så meget med mit tøj….

3: Vores eget udeareal
En have, en altan, en tagterrasse – det ville være skønt!

4: God Beliggenhed
Vi har snakket meget om hvor vores næste hjem skal være, og vi er egentlig kommet frem til at det vigtigste er, at det er det rigtige projekt frem for den rigtige beliggenhed. For kan vi få noget helt unikt, så er det dét der tæller. Om det hedder Amager eller Vanløse betyder ikke det store – så længe vi er i København.

5: En brændeovn eller pejs.
Fordi det er drøn hyggeligt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOLGT!